FGU Østjylland søger almen underviser til afdelingen i Grenaa

FGU Østjylland er et nyt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. FGU arbejder ud fra en ny pædagogisk praksis med afsæt i 15 didaktiske principper (se Undervisningsministeriets hjemmeside).
Uddannelsen kombineres af praksisundervisning, undervisning i almene fag, virksomhedspraktik, vejledning og almen dannelse. Der er fokus på at udvikle elever fagligt, socialt og personligt gennem et struktureret, rummeligt og individuelt tilpasset undervisningsmiljø, og det stiller særlige krav til undervisernes og vejledernes pædagogiske kompetencer.

Vi søger en dygtig underviser i matematik og dansk til vores agu-hold Verdensborger og Ungdomsliv samt til vores social og sundheds pgu-værksted. Du har masser af power. Du brænder for vores målgruppe, og for at skabe og udvikle en helt ny uddannelse sammen med dine kollegaer.
Opgaven som FGU-underviser kræver særligt, at du er engageret i unge, deres hele læring og udviklingspotentiale. Vores elever kommer med vidt forskellige baggrunde. Du skal derfor have lyst til og gerne erfaring med, at undervise en mangfoldighed af unge med både faglig, etnisk, social og personlig forskellighed.
Som underviser har du mod på at afprøve differentierede og fleksible undervisningsformer, med en helheds-og praksis orienteret tilgang.

Vi søger
En seminarieuddannet underviser med linjefag i matematik og dansk.

Du skal

  • Undervise elever på skolens AGU og PGU-værksteder
  • Kunne planlægge og udføre praksisundervisning i tilknytning til produktionen eller praksis.  Dit undervisningsmæssige udgangspunkt skal være i holdets praksis og værkstedets produktion hvori almenfagene integreres.
  • Se kvaliteten i at undervisningen både rummer udvikling af personlige, sociale, faglige og almene kompetencer
  • Samarbejde tæt med PGU-undervisere og vejledere i integreret og differentieret undervisning og undervisningsplanlægning
  • Have fokus på elevens individuelle mål fra forløbsplanen og drøfte/ajourføre elevens forløbsplan mindst en gang hver måned
  • Afvikle forløbsplansamtaler herunder opfølgning på elevers trivsel og udvikling
  • Arbejde kontinuerligt med elevernes portfolio opgaver
  • Iværksættelse af erhvervstræning og kombinationsforløb i samarbejde med elev, vejleder og andre relevante aktører
  • Have kendskab til vores målgruppe og brænde for dem
Målet med undervisningen er at eleven opnår kvalifikationer, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse.

Personligt er du:
Ressourceperson som kan forene det at have positive forventninger, stor tålmodighed og empati.
Stærk på relationskompetence, du er god til at skabe kontakt og relationer til vores elever på en respektfuld og tillidsskabende måde.
Teamspiller som ser styrken i at samarbejde fagfagligt og tværfagligt for bedst at løse kerneopgaven.
Netværker som finder det interessant at samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv.
God til at samarbejde, loyal over for kolleger og organisation.

Vi tilbyder:
En udfordrende og spændende stilling i en helt ny organisation.
En personalegruppe med vidt forskellige baggrunde og kompetencer, med det fælles mål at bringe unge positivt videre i uddannelse eller job.
En arbejdsplads, hvor vi har eleverne i centrum, hvor vi drager omsorg for hinanden og hvor vi har plads til vores forskelligheder.
Vi tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling, et godt arbejdsfællesskab med kolleger som er stærkt engagerede i målgruppen.
Du bliver en del af et tværfagligt team med værkstedsundervisere, almenunderviser og vejleder.

Løn og ansættelsesvilkår:
Fuldtidsstilling, 37 timer om ugen, som aflønnes i henhold til organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU), organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10.

Ved spørgsmål:
Du kan henvende dig til afdelingsleder Rikke Krogh (tlf.nr 41802530) eller HR-ansvarlig Søren Wistrup (tlf. nr.29295767) hvis du har spørgsmål.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Tiltrædelse: 1. november 2020 eller snarest muligt derefter.

Adresse FGU Østjylland, Åstruphegnet 25, 8500 Grenaa

FGU Østjylland dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner. Den relationspædagogiske tilgang, faglige ekspertise og høje fleksibilitet kendetegner vores uddannelser, undervisning og administration. Vores 140 engagerede medarbejdere servicerer 700 årselever. Du kan læse mere om FGU Østjylland på www.fguoj.dk og FGU på www.uvm/fgu


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.