Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

FGU Østjylland søger almen underviser til Bevægelse og Sundhedsteamet

FGU Østjylland er et nyt uddannelsestilbud, etableret 1. august 2019, til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal give de unge kompetencer og motivation til at begynde en ungdomsuddannelse eller et job. Alle forløb tilpasses individuelt og kan justeres undervejs, så de unge får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job.
FGU består af tre linjer; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU).

Vi søger en dygtig underviser i matematik til vores agu-hold Sundhed og Bevægelse samt til vores pgu-værksted Omsorg og Sundhed. Du har masser af power. Du brænder for vores målgruppe, og for at skabe og udvikle en helt ny uddannelse sammen med dine kollegaer.
Opgaven som FGU-underviser kræver særligt, at du er engageret i unge, deres hele læring og udviklingspotentiale. Vores elever kommer med vidt forskellige baggrunde. Du skal derfor have lyst til og gerne erfaring med, at undervise en mangfoldighed af unge med både faglig, etnisk, social og personlig forskellighed.
Som underviser har du mod på at afprøve differentierede og fleksible undervisningsformer, med en helheds-og praksis orienteret tilgang.

Vi søger
En seminarieuddannet underviser med linjefag i matematik og naturfag.

Du skal

  • Undervise elever på skolen AGU Sundhed og bevægelse samt PGU-værksted Omsorg og Sundhed.
  • Kunne planlægge og udføre praksisundervisning i tilknytning til produktionen eller praksis. Dit undervisningsmæssige udgangspunkt skal være i holdets praksis og værkstedets produktion hvori almenfagene integreres. Det kan f.eks. være samarbejde med lokale foreninger, børnehaven eller på plejehjemmet mv.
  • Se kvaliteten i at undervisningen både rummer udvikling af personlige, sociale, faglige og almene kompetencer.
  • Samarbejde tæt med PGU-undervisere og vejledere i integreret og differentieret undervisning og undervisningsplanlægning.
  • Have fokus på elevens individuelle mål fra forløbsplanen og drøfte/ajourføre elevens forløbsplan mindst en gang hver måned.
  • Afvikle forløbsplansamtaler herunder opfølgning på elevers trivsel og udvikling.
  • Arbejde kontinuerligt med elevernes Her mangler noget.
  • Iværksættelse af erhvervstræning og kombinationsforløb i samarbejde med elev, vejleder og andre relevante aktører.
  • Have kendskab til vores målgruppe og brænde for dem.
Målet med undervisningen er at eleven opnår kvalifikationer, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse.

Personligt er du:
  • Ressourceperson som kan forene det at have positive forventninger, stor tålmodighed og empati.
  • Stærk på relationskompetence, du er god til at skabe kontakt og relationer til vores elever på en respektfuld og tillidsskabende måde.
  • Teamspiller som ser styrken i at samarbejde fagfagligt og tværfagligt for bedst at løse kerneopgaven.
  • Netværker som finder det interessant at samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv.
  • God til at samarbejde, loyal over for kolleger og organisation.

Vi tilbyder:
  • En udfordrende og spændende stilling i en helt ny organisation.
  • En personalegruppe med vidt forskellige baggrunde og kompetencer, med det fælles mål at bringe unge positivt videre i uddannelse eller job.
  • En arbejdsplads, hvor vi har eleverne i centrum, hvor vi drager omsorg for hinanden og hvor vi har plads til vores forskelligheder.
  • Vi tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling, et godt arbejdsfællesskab med kolleger som er stærkt engagerede i målgruppen.
  • Du bliver en del af et tværfagligt team med værkstedsundervisere, almenunderviser og vejleder.
Løn og ansættelsesvilkår:
Fuldtidsstilling, 37 timer om ugen, som aflønnes i henhold til organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU), organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10.

Ansøgningsfrist: søndag den 26.oktober 2020,
Du kan henvende dig til afdelingsleder Karina Dittmer (tlf.nr 21248662) eller
HR-ansvarlig Søren Wistrup (tlf. nr.29295767) hvis du har spørgsmål.

Ansættelsessamtaler: forventes afholdt torsdag den 29. oktober 2020
Tiltrædelse: 1. december 2020 eller snarest muligt.

Adresse FGU Østjylland, Engboulevarden 30, Randers

FGU Østjylland dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner.
FGU startede op pr.1.august 2019. Vi er 150 engagerede medarbejdere og 700 årselever.
Du kan læse mere om FGU Østjylland på www.fguoj.dk og FGU på www.uvm/fgu


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.