Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

FGU Østjylland søger underviser til Omsorg -og Sundhedsværkstedet Ryomgård

Vi udvider vores aktiviteter og søger derfor en engageret og relationsstærk underviser med fagkompetencer indenfor omsorg, sundhed og pædagogik.

FGU Østjylland er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal give de unge kompetencer og motivation til at begynde en ungdomsuddannelse eller et job. Alle forløb tilpasses individuelt og kan justeres undervejs, så de unge får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job. FGU består af 3 linjer; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU). 
 
Vi søger en værkstedsunderviser, som, sammen med skolens anden værkstedsunderviser, skal danne rammen for Omsorgs-og sundhedsværksted i FGU Østjylland, Vestergade 67, 8550 Ryomgård.

På Omsorgs- og sundhedsværkstedet arbejdes der med læringsmål ud fra fagbilaget: Omsorg og sundhed som du finder på www.emu.dk/fgu, hvilket betyder, at vi søger en underviser med uddannelse og erfaring inden for områderne omsorg, sundhed eller pædagogik, som dækker erhvervstemaet.  

Formålet med forløbet på Omsorgs- og sundhedsværkstedet er, at eleven udvikler sine personlige, sociale, faglige og almene kompetencer igennem praksis på værkstedet og den øvrige undervisning. 
På omsorg- og sundhedsværkstedet undervises eleverne i praksis igennem besøg og aktiviteter på plejehjem, børnehaver, legestuer mv., oplæg, kulturelle aktiviteter og lignende. Udover den praktiske undervisning skal du kunne undervise eleverne i teoretiske emner i tilknytning til praksis, eks. kropssprog, kommunikation, tavshedspligt, professionalisme, sundhed og arbejdsmiljø. Derudover skal du samarbejde tæt med andre værkstedsundervisere, almenundervisere og vejledere omkring undervisningen. 
Målet med undervisningen er at motivere og forberede eleverne til uddannelse eller erhvervsarbejde. 

Vi har brug for en værkstedsunderviser med formelle social og sundhedsfaglige kompetencer: 

  • Du har en social, pædagogisk-og/eller sundhedsfaglig uddannelse 
  • Du har solid praktisk erfaring og er fagteoretisk stærk
  • Du har erfaring med undervisning og formidling af teori 
  • Du har talent for at skabe et struktureret og inkluderende læringsmiljø for unge med forskellige forudsætninger
  • Du er klar til at indgå i et team 
  • Du kan IT på brugerniveau og dokumentere dit arbejde
  • Du har kørekort til personbil.

Personligt er du: 

  • Rollemodel og en naturlig autoritet, som indgyder tillid og tryghed 
  • Ressourceperson som kan forene det at stille tydelige krav, med positive forventninger, stor tålmodighed og empati 
  • Teamspiller som ser styrken i at samarbejde fagfagligt og tværfagligt for bedst at løse kerneopgaven
  • Netværker som finder der interessant at samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv
  • God til at samarbejde, loyal over for kolleger og organisation 
  • Serviceminded og fleksibel. 

Vi tilbyder: 

  • En spændende stilling i en ny organisation 
  • En personalegruppe med vidt forskellige baggrunde og kompetencer, med det fælles mål at bringe unge positivt videre i uddannelse eller job 
  • En arbejdsplads, hvor vi har eleverne i centrum, hvor vi drager omsorg for hinanden og hvor vi har plads til vores forskelligheder 
  • Vi tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling, et godt arbejdsfællesskab med kolleger som er stærkt engagerede i målgruppen 
  • Du bliver en del af et tværfagligt team med værkstedsundervisere, almenunderviser og vejleder.

Løn og ansættelsesvilkår:
Fuldtidsstilling som aflønnes i henhold til organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU), organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10.

Ansøgning og ansøgningsfrist: fredag den 18.september 2020 via knappen "Send ansøgning"
Du kan henvende dig til HR-ansvarlig Søren Wistrup (tlf. nr.29295767) eller pædagogisk leder i Ryomgård, Lone Withen Petersen (tlf.nr 41802564), hvis du har spørgsmål.

Ansættelsessamtaler: ansættelsessamtaler vil finde sted tirsdag den 22. september 2020.

Tiltrædelse: 1.november 2020 eller snarest muligt.

FGU Østjylland dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner.
FGU startede op pr.1.august 2019 med virksomhedsoverførte medarbejdere fra primært produktionsskoler og VUC.
FGU Østjylland er målrettet individuelle forløb for unge med forskellige behov.
Den relationspædagogiske tilgang, faglige ekspertise og høje fleksibilitet kendetegner vores uddannelser, undervisning og administration. Vores 140 engagerede medarbejdere servicerer 700 årselever. Du kan læse mere om FGU Østjylland på www.fguoj.dk (http://www.fguoj.dk/) og FGU på www.uvm/fgu


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.