Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

FGU Østjylland søger værkstedsunderviser til Motor og Mekanik på Dalagervej

FGU Østjylland er et nyt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. FGU arbejder ud fra en ny pædagogisk praksis med afsæt i 15 didaktiske principper (se Undervisningsministeriets hjemmeside).
Uddannelsen kombineres af praksisundervisning, undervisning i almene fag, virksomhedspraktik, vejledning og almen dannelse. Der er fokus på at udvikle elever fagligt, socialt og personligt gennem et struktureret, rummeligt og individuelt tilpasset undervisningsmiljø, og det stiller særlige krav til undervisernes og vejledernes pædagogiske kompetencer.

Vi søger en værkstedsunderviser, som skal bistå undervisningen på skolens PGU værksted Motor og mekanik.

Hovedarbejdssted er: Dalagervej 6, 8960 Randers SØ

Formålet med forløbet på PGU er, at eleven udvikler sine personlige, sociale, faglige og almene kompetencer igennem produktion på værkstedet og den øvrige undervisning. Målet med undervisningen er at motivere og forberede eleverne til uddannelse eller erhvervsarbejde.
På det faglige tema Motor og Mekanik arbejdes der med læringsmål ud fra fagbilaget: Motor og Mekanik som du finder på www.emu.dk/fgu

Motor og Mekanik har sit eget værksted på skolen, som du skal være med til at drive. Værkstedet danner rammerne for elevernes hverdag, hvor der arbejdes med små produktioner. Derudover står Motor og Mekanik for vedligehold af institutionens biler, traktorer, trailer, cykler og have/park materiel. Udover den praktiske undervisning skal du undervise eleverne i teoretiske emner i tilknytning til produktionen og skabe rum for elevernes trivsel og sociale udvikling. Du skal desuden undervise i faget PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære, erhvervslære) i samarbejde med værkstedets øvrige undervisere.

Læreplanen for PASE findes på www.emu.dk/fgu
Der forventes et tæt samarbejde med de andre værkstedsundervisere, almenundervisere og vejledere omkring eleverne og undervisningen. Eleverne afslutter deres FGU-forløb med en praktisk prøve.

Vi har brug for en værkstedsunderviser med formelle kompetencer indenfor
Motor og Mekanik:

  • Som har uddannelse og erfaring som personvognsmekaniker.
  • Som har erfaring med undervisning og/eller pædagogisk arbejde med unge.
  • Som skaber et struktureret og inkluderende læringsmiljø for unge med forskellige forudsætninger.
  • Der trives med at arbejde helhedsorienteret med unge, der befinder sig på forskellige niveauer, og som både kan stå med eleverne i en autentisk produktion inden for Motor og Mekanik og udføre administrative opgaver.
  • Der har IT kompetencer på brugerniveau og er optaget af at blive fortrolig med de digitale platforme, skolen benytter.
  • Som både kan lave holdundervisning for hele holdet og kan undervise i mindre grupper og individuelt.
  • Som kan samarbejde med de andre værksteder i forbindelse med produktion og vedligehold.
  • Som kan udføre service og vedligehold på skolens biler etc.

Personligt er du:

  • En positiv rollemodel og en naturlig autoritet, som indgyder tillid og tryghed.
  • Stærk på relationskompetence, du er god til at opbygge relationer på en respektfuld og tillidsskabende måde og sætte eleven i centrum.
  • En ressourceperson som kan forene det at stille tydelige krav med positive forventninger, stor tålmodighed og empati.
  • Nysgerrig for at lære nyt, især i forhold til pædagogisk udvikling.
  • Samarbejdende teamspiller, som tager ansvar, og som ser styrken i at samarbejde med eleven og alle aktører omkring eleven for bedst at løse kerneopgaven.

Vi tilbyder:

  • En udfordrende stilling i en helt ny organisation.
  • En personalegruppe med vidt forskellige baggrunde og kompetencer med det fælles mål at bringe unge positivt videre i uddannelse eller job.
  • En arbejdsplads med højt humør, hvor vi drager omsorg for hinanden og hvor vi har plads til vores forskelligheder.
  • En uddannelsesinstitution, hvor vi har eleverne i centrum.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling, et godt arbejdsfællesskab med kolleger som er stærkt engagerede i målgruppen.
  • At du bliver del af et tværfagligt læringsfællesskab med værkstedsundervisere, almenunderviser og vejleder.

Kørekort til bil er en nødvendighed for at kunne udføre de daglige opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår:
Fuldtidsstilling som aflønnes i henhold til organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU), organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10.

Ansøgning og ansøgningsfrist: 
Ansøgning sendes senest d. 19. februar 2021 via knappen "Send ansøgning"
Du kan henvende dig til HR-ansvarlig Søren Wistrup (tlf. nr.29295767) eller pædagogisk leder på Dalagervej, Malou Ingildsen Krogh (tlf.nr. 41802552), hvis du har spørgsmål.

Ansættelsessamtaler: ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 8.

Tiltrædelse: 1. april 2021.
 



FGU Østjylland dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner.
Den relationspædagogiske tilgang, faglige ekspertise og høje fleksibilitet kendetegner vores uddannelser, undervisning og administration. Vores 140 engagerede medarbejdere servicerer 700 årselever. Du kan læse mere om FGU Østjylland på www.fguoj.dk og FGU på www.uvm/fgu

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.