Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

FGU Østjylland søger værkstedsunderviser til Multimedie & kommunikation

FGU Østjylland er et nyt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. FGU arbejder ud fra en ny pædagogisk praksis med afsæt i 15 didaktiske principper (se Undervisningsministeriets hjemmeside).
Uddannelsen kombineres af praksisundervisning, undervisning i almene fag, virksomhedspraktik, vejledning og almen dannelse. Der er fokus på at udvikle elever fagligt, socialt og personligt gennem et struktureret, rummeligt og individuelt tilpasset undervisningsmiljø, og det stiller særlige krav til undervisernes og vejledernes pædagogiske kompetencer.

Vi søger en engageret og relations stærk underviser med fagkompetencer indenfor film, video, compositing og visualisering, tegning og grafisk arbejde. Det vil være et plus, hvis du også har interesser indenfor 3D og VR. Du skal sammen med vores nuværende undervisere i teamet stå for en helhedsorienteret og praksisrettet undervisning. Vores værksteder arbejder med fremstilling, produktion og tjenesteydelser til kunder samt tilegnelse af viden og færdigheder indenfor fagområdet. Undervisningen er fagligt funderet i et professionelt værkstedsmiljø med reel produktion.

Opgaven som FGU-underviser kræver særligt, at du er engageret i og brænder for vores målgruppe, i deres hele læring og udviklingspotentiale. Vores elever kommer med vidt forskellige baggrunde. Du skal derfor have lyst til og gerne erfaring med, at undervise en mangfoldighed af unge med både faglig, etnisk, social og personlig forskellighed. 
Som underviser har du mod på at afprøve differentierede og fleksible undervisningsformer, med en helheds-og praksis orienteret tilgang. 
Udover alt dette, skal du have masser af power og lyst til at skabe og udvikle et helt ny uddannelsestilbud sammen med dine kollegaer.

Vi har brug for en underviser med formelle uddannelse og/eller kompetencer indenfor Film, Video, Grafisk design:

  • Som har erfaring med oplæring, formidling og pædagogisk arbejde med unge.
  • Som skaber et struktureret og inkluderende læringsmiljø for unge med forskellige forudsætninger
  • Som ser kvaliteten i at undervisningen både rummer udvikling af personlige, sociale, faglige og almene kompetencer, hvor værkstedet produktion bliver det 3. fælles hertil.
  • Som arbejder tæt med teamet omkring differentieret undervisning med unge på mange forskellige niveauer.
  • Som formår at have fokus for at man underviser et hold, hvor alle elever har individuelle forløb som skal evalueres med eleven hver måned og ajourføres i elevens plan.
  • Som evner at finde mange veje til at eleven kan nå sit mål i samarbejde med eleven– og de eksterne samarbejder med erhvervstræning i virksomheder og kombinationsforløb på ungdomsuddannelserne.
  • Kørekort til bil.
Personligt er du:
  • Ressource person som kan forene det at have positive forventninger, stor tålmodighed og empati.
  • Stærk på relationskompetence, du er god til at skabe kontakt og relationer til vores elever på en respektfuld og tillidsskabende måde.
  • Teamspiller som ser styrken i at samarbejde fagfagligt og tværfagligt for bedst at løse kerneopgaven.
  • Netværker som finder det interessant at samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv.
  • God til at samarbejde, loyal over for kolleger og organisation.
Vi tilbyder:
  • En udfordrende og spændende stilling i en helt ny organisation.
  • En personalegruppe med vidt forskellige baggrunde og kompetencer, med det fælles mål at bringe unge positivt videre i uddannelse eller job.
  • En arbejdsplads, hvor vi har eleverne i centrum, hvor vi drager omsorg for hinanden og hvor vi har plads til vores forskelligheder
  • Vi tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling, et godt arbejdsfællesskab med kolleger som er stærkt engagerede i målgruppen
  • Du bliver en del af et tværfagligt team med værkstedsundervisere, almenunderviser og vejleder.
Løn og ansættelsesvilkår:
Fuldtidsstilling, 37 timer om ugen, som aflønnes i henhold til organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU), organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10. 

Ansøgningsfrist: søndag den 22.november 2020, 
Du kan henvende dig til afdelingsleder Karina Dittmer (tlf.nr 21248662) eller
Værkstedsundervisere Kim Andie (51945282) eller Lars Karmark (tlf. nr.23393242) hvis du har spørgsmål.

Ansættelsessamtaler: forventes afholdt torsdag den 26. november 2020
Tiltrædelse: 1. januar 2021.

Adresse:

FGU Østjylland dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner.
Den relationspædagogiske tilgang, faglige ekspertise og høje fleksibilitet
kendetegner vores uddannelser, undervisning og administration. Vores 140
engagerede medarbejdere servicerer 700 årselever. Du kan læse mere om FGU
Østjylland på www.fguoj.dk og FGU på www.uvm.dk/fgu


Link til værkstedsvideoer:
https://www.fguoj.dk/multimedie-randers
 
https://www.fguoj.dk/engboulevarden
 
https://youtu.be/AVngBoJrYUE


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.