Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Financial Controller

Bliv en del af verdens største producent af tegl - et spændende ansvar til den ambitiøse Financial Controller

Motiveres du af at optimere økonomistyringen, så er dette din rette mulighed

For at understøtte udviklingen og de høje ambitioner hos Egernsund Wienerberger A/S søges der en Financial Controller til en ny stilling i afdelingen Business Development & Controlling. Virksomheden har netop fusioneret og har dermed taget en stærk markedsposition i Skandinavien, godt supporteret af Wienerbergers hovedkontor i Wien, Østrig. Med en markant voksende forretning er der behov for yderligere ressourcer i controlling-funktionen. Selskabet har i Skandinavien en fuld værdikæde med produktudvikling, flere fabrikker og med en afsætning, der både er direkte og indirekte via forhandlere.

Udfordringen for den rette består i at optimere financial controlling på de tre skandinaviske markeder efter fusionen mellem en dansk, familiejet SMB-virksomhed og en international koncern med 17.000 ansatte. Wienerberger koncernen er verdensledende inden fremstilling og afsætning af byggematerialer. Dette indebærer, at der skal findes nye og bedre løsninger i en ny struktur, hvor konsolidering sker op mod moderkoncernen, som er noteret på den østrigske børs. Heri ligger der governance ift. IFRS, compliance, rapportering og en større SAP-løsning.

Om rollen

Med rapportering til Head of Business Development & Controlling, vil ansvaret indebære financial controlling i forbindelse med måneds-, kvartals- og årsluk. Arbejdsopgaverne vil blandt andet være afstemninger, cost controlling, produktionscontrolling for alle tre skandinaviske lande, produktudvikling samt løbende fokus på at optimere controlling på aktiviteterne i Norge, Sverige og Danmark.

Du vil få en bred kontaktflade blandt stakeholders i organisationen og eksternt med revisor og du vil sikre fremdrift på opgaver og indsatser internt for at sikre rapportering til tiden. Regionen har to regnskabschefer med hver deres regnskabsafdeling og disse er væsentlige stakeholders for denne rolle. Derudover vil du arbejde tæt med Supply Chain Manager, med afdelingslederen for Intern Salg samt for direktionen i regionen.

Velkommen til Egernsund Wienerberger A/S

Du får en dagligdag i økonomiafdelingen med 13 kolleger, der har ansvaret for finance, controlling og regnskab i koncernens tre skandinaviske markeder. Her vil du indgå i Controller­­teamet på tre personer. Afdelingen er geografisk placeret på kontoret på Frederiksberg, men du vil også få rejsedage til virksomhedens øvrige lokationer.

Ledelsesstilen i afdelingen er uformel, tillidsbaseret og med tæt sparring. Der vil være et fokus på ”hvad” og ikke ”hvordan” – og med tilliden følger ærlig dialog som bedste forudsætning for at lykkes i et tæt samarbejde med vægt på udvikling og performance.

Egernsund Wienerberger A/S' controllere skal kunne skabe et overblik og give velargumenteret sparring til ledere i organisationen, så de kan træffe de rigtige beslutninger i en travl hverdag.

Du får gode muligheder for at tage ansvar og få indflydelse på den økonomiske styring i virksomheden og der er gode karrieremuligheder i koncernen.

Dine opgaver og ansvar

  • Måneds-, kvartals- og årsluk, inklusiv afstemning af aktiver, lager m.v.
  • Overhead cost controlling
  • Produktionscontrolling
  • Compliance / IFRS / kontakt med intern revision
  • Lagerhensættelser
  • Rapportering – ekstern og intern
  • Skat
  • Energirapportering og porteføljestyring
  • Transfer pricing
  • Dine personlige egenskaber og kompetencer

  • Stærke analytiske evner
  • Dyb regnskabsviden (IFRS)
  • Skriver og taler engelsk på business level og kan forstå og kommunikere på de skandinaviske sprog
  • Gerne SAP-kendskab (ikke afgørende) er et stort plus
  • IT-flair og Key User på FI/CO modulerne
  • Struktureret, pragmatisk, løsningsorienteret og fleksibel
  • Bevarer overblikket, selv når du har deadlines og det går stærkt
  • Højt energiniveau, hvor du brænder for jobbet
  • Tør at udfordre og at sætte dit præg på virksomheden
  • God til at strukturere, planlægge og koordinere projekter
  • Fokus på høj kvalitet og deadlines og arbejder struktureret og med sans for detaljen.
  • Vedholdende, god til at afslutte og følge op
  • Vil du vide mere

    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mercuri Urval ved konsulent Klaus Henning Bjerkvold på +45 2670 9934.

    Ansøgning og CV uploades snarest på www.mercuriurval.dk (referencenummer DK-07773).


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.