Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Finansministeriet søger en studentermedarbejder til Center for Udgiftspolitik og Modernisering

Har du lyst til at arbejde i et dynamisk miljø i centrum for arbejdet med regeringens udgiftspolitik? Og vil du være en del af et engageret studenterteam?

Så er du måske vores nye studentermedarbejder i Finansministeriets Center for Udgiftspolitik og Modernisering (UPM).




Om stillingen
Vi søger en student til at indgå i kontorets arbejde med start hurtigst muligt.
Et studiejob i UPM giver en unik indsigt i finanslovsprocessen og i tilrettelæggelsen af udgifts- og finanspolitikken.

Vi søger en student til at varetage opgaver i relation til finanslovsarbejdet, budgetloven samt den udgiftspolitiske koordinering. Som studentermedhjælper i UPM vil du konkret skulle bidrage til koordinering og kvalitetssikring af finanslovforslaget og finansloven samt til den løbende udgiftsovervågning i staten. Du vil samtidig kunne bidrage til kontorets arbejde med større analyser eller politiske udspil.

Studenter i Finansministeriet har generelt varierende og udfordrende arbejdsopgaver, hvilket giver en spændende og udviklende hverdag. Vi lægger stor vægt på, at inddrage studenterne i alle dele af kontorets arbejde, herunder i de daglige morgenmøder samt i vores sociale aktiviteter.

Om dig
Vi forventer, at du:
• Er blandt de dygtigste på dit studium
• Er studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse (fx stud.scient.pol, stud.polit, stud.oecon stud.merc.pol, eller lign.)
• Er analytisk skarp, har øje for detaljer og kan kvalitetssikre eget arbejde
• Kan levere gennemarbejdede produkter inden for korte frister
• Har gode samarbejdsevner
• Går til dit arbejde med stor selvstændighed og formår at prioritere

Det forventes, at du har en grundlæggende forståelse for og lyst til at arbejde med tal. Et godt kendskab til Excel vil være en fordel.

Om os
UPM består af 2 kontorchefer, 2 souschefer, 15 akademiske medarbejdere og 6 studenter. Vi arbejder bl.a. med:
• Styring af den statslige udgiftspolitik
• Koordination af finanslovsprocessen og en række større politiske forhand-linger
• Udgiftspolitiske analyser
• Offentlige finanser
• Modernisering af den offentlige sektor

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, mens vi samtidig forventer, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning, særligt i forbindelse med finanslovsprocessen. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge, idet du selv aftaler din arbejdstid med din nærmeste chef.

Ansøgning og samtaler
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via vores hjemmeside http://www.fm.dk, så vi har materialet senest mandag den 23. april 2018.

Grundet den varslede konflikt i staten, tages der dog forbehold for ændringer i den planlagte rekrutteringsproces, herunder ansættelsesdato.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Mere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann (camod@fm.dk, tlf. 25 40 97 92).



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her