Finansministeriet søger økonomielever til Statens Administration pr. 1. september 2018

Ønsker du ansvar i hverdagen - og er du moden, selvstændig, ansvarsfuld og klar på en elevuddannelse, der åbner mange døre til arbejdslivet, ser vi frem til at modtage en ansøgning fra dig.



Vi forventer, at du
• Har bestået eller forventer at bestå en EUX/EUX for voksne/HHX + 5 ugers introduktionsforløb eller STX/HTX/HF + 10 ugers introduktionsforløb.
• Er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
• Har flair og interesse for tal og it
• Har lyst til at arbejde med løn og regnskab samt udvikle dig indenfor dette område
• Tager ansvar for dine opgaver
• Er fagligt stærk og har lyst til at lære nyt indenfor dit fagområde
• Er en god kollega, der leverer en engageret og stabil indsats som en del af din uddannelse.

Vi tilbyder
• En 2-årig uddannelse i et travlt og inspirerende miljø, hvor du vil få mange forskellige opgaver indenfor løn og regnskab
• Oplæring i forskellige administrative it-systemer som anvendes bredt i staten
• En spændende og afvekslende kombination af praktik og skole
• Fagligt netværk med andre elever i Statens Administration.

Den teoretiske del af uddannelsen foregår på Aalborg Handelsskole. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve.

Som økonomielev kommer du til at arbejde med
• Debitor- og kreditorbogholderi
• Likviditet
• Afstemninger
• Lønsagsbehandling
• Refusioner
• Mulighed for deltagelse på udviklingsprojekter.

Møde en elev
På vores hjemmeside http://www.statens-adm.dk under ”om os” - ”mød en medarbejder” kan du læse vores folder om at være økonomielev hos Statens Administration, her kan du samtidig møde en elev.

Sådan ansøger du
Søg jobbet på hjemmesiden via vores online-system på http://www.fm.dk under ”om os”. Vi skal have din ansøgning, afgangsbevis fra folkeskolen, terminskarakter, øvrige relevante eksamenspapirer, eventuelle anbefalinger og realkompetencevurdering senest den 21. maj 2018. Vi forventer at holde samtaler i uge 23. Grundet den varslede konflikt i staten, tages der dog forbehold for ændringer i den planlagte rekrutteringsproces.

Har du spørgsmål, kan du kontakte direktionssekretær Maria Østergaard Christiansen på xma@statens-adm.dk eller tlf.: 25 40 97 33.

Arbejdssted
Arsenalvej 33, 9800 Hjørring.

Løn og ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til OAO-S fællesoverenskomst samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat.
Lønnen er opgivet i 1. december 2017-niveau:
10.397,19 kr. pr. måned for elever under 18 år og
13.025,33 kr. pr. måned for elever over 18 år
19.438,17 kr. pr. måned for voksen-elever over 25 år.

Finansministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Finansministeriets koncern består af Departementet, Digitaliseringsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Kompetence Sekretariatet.

Du kan læse mere på vores hjemmesider:
Statens Administration: http://www.statens-adm.dk
Finansministeriet: http://www.fm.dk


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her