Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Finansministeriets departement søger ambitiøse medarbejdere til EU-budgetområdet

Vil du være med til at forhandle om fordeling og finansiering af godt 14 billioner kr., arbejde for en EU-rabat til Danmark og være en del af arbejdet med Brexit og bekæmpelse af svig med EU-midler? Brænder du for at præge det internationale klimasamarbejde? Synes du, at økonomiske konsekvenser ved EU-lovgivning er spændende? Og vil du hjælpe med at få flere danskere ansat i EU’s institutioner? Så har du nu chancen for at blive en del af vores EU-team i Finansministeriets departement!

Om stillingen
Vi søger en medarbejder der bl.a. skal være med til at sikre et stærkt analytisk og fagligt gennemarbejdet fundament for forhandlingerne om, og den efterfølgende konkrete implementering af, EU’s næste flerårige finansielle ramme samt efterfølgende årlige EU-budgetter.

Du vil komme til at arbejde med en lang række forskelligartede opgaver som f.eks. større og mindre analyser til brug for forhandlingsindsatsen, kortfristede sager i forbindelse med håndtering af statsfinansielle konsekvenser ved EU-lovgivning, koordination af regeringsholdninger og taleskrivning/udarbejdelse af presseberedskaber mv.

Opgaver løses i vidt omfang i et tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i EU-teamet, andre kontorer/centre i Finansministeriets departement samt øvrige ministerier, herunder særligt Statsministeriet og Udenrigsministeriet.

Kendskab til EU vil være en fordel.

Om dig
Vi forventer, at du enten er nyuddannet med gode resultater fra studiet og evt. relevant studiejoberfaring, eller at du har nogle års erfaring fra andre offentlige institutioner, organisationer og/eller den private sektor, fx konsulentvirksomheder.

Konkret lægger vi vægt på, at du:

  • Har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse fx cand.polit.eller cand.scient.pol.
  • Har stærke analytiske kompetencer og formår at anvende dem i praksis.
  • Har praktisk erfaring med eller interesse for tilrettelæggelse og gennemførelse af større analyser.
  • Er ambitiøs, målrettet og initiativrig og trives med en travl og afvekslende hverdag.
  • Evner både at fordybe dig og kan levere hurtigt, når fristen er knap.
  • Kan arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger.
  • Har sans og interesse for både skriftligt og mundtligt at formidle komplekse problemstillinger, så de bliver tilgængelige.
  • Er interesseret i internationale økonomiske spørgsmål.
  • Har evne og vilje til at tænke nyt og udfordre det bestående.
  • Har gode samarbejdsevner og gennemslagskraft ti lat varetage en udadvendt rolle.
  • Behersker dansk og engelsk som arbejdssprog.


Om os
EU-teamet i Finansministeriets Center for Klima, Grøn Økonomi og EU arbejder bl.a. med det danske EU-bidrag og udarbejder det analytiske grundlag for forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme. EU-teamet er også ansvarlig for forhandlingerne om det årlige EU-budget. I den forbindelse arbejder EU-teamet for at sikre, at EU’s budgetmidler forvaltes på forsvarlig vis, og at fejl undgås. Desuden håndterer EU-teamet sager vedrørende EU’s personalepolitik. EU-teamet spiller endvidere en central rolle i forhold til Brexit og i drøftelser vedrørende det internationale klimasamarbejde, særligt for så vidt angår de økonomiske implikationer heraf.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkomment til at kontakte souschef Asbjørn Brink på 40 80 36 54 eller abrin@fm.dk.

Finansministeriet som arbejdsplads
Finansministeriet indtager en central rolle i det politiske maskinrum på Slotsholmen og spiller en vigtig og koordinerende rolle i udarbejdelsen af regeringens politik. Finansministeriet kan tilbyde et job, hvor du kommer tæt på den politiske beslutningsproces, hvor du har gode muligheder for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer, og hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger i et dynamisk og uformelt arbejdsklima. Det karakteriserer Finansministeriets medarbejdere, at de er ambitiøse på egne og samfundets vegne og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Samtidig er holdånd og samarbejde med kollegerne en bærende værdi for medarbejderne i Finansministeriet.

I Finansministeriet er der fra begyndelsen af din ansættelse fokus på din faglige og personlige udvikling gennem tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne og via introduktionsforløbet "FM KickStart". Hvert kontor og center er desuden organiseret i relativt små enheder, der giver gode rammer for faglig sparring og rådgivning fra din nærmeste chef.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig eller konsulent efter overenskomst for akademikere i staten.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansøgning
Din ansøgning med CV sendes via Statens eRekruttering.Tryk på knappen ’Søg stillingen’. Indsend din ansøgning senest 12. juli 2020.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.