Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Finansministeriets departement søger kontorchef til Udgiftspolitisk Center

Finansministeriet søger en fagligt og analytisk velfunderet kontorchef til koordination af reformarbejde, herunder forberedelse af andengenerationsreformer.

Udgiftspolitisk Center Centrets centrale arbejdsopgaver vedrører den overordnede koordinering og styring af den statslige udgiftspolitik, arbejdet med de offentlige finanser samt forberedelse af andengenerationsreformer. Kontoret har blandt andet ansvaret for at koordinere arbejdet i sekretariatet, der betjener Kommissionen for andengenerationsreformer.

Centrets arbejde med de offentlige finanser omfatter bl.a. finanspolitik, finanseffekt, offentlig saldo, offentligt forbrug, offentlig beskæftigelse, offentlige investeringer, den offentlige pris- og lønudvikling, den offentlige budgetstatistik og udgivelsen af udgiftslofter og statens finanser.

Centret er ansvarlig for at koordinere forberedelsen af andengenerationsreformer, der blandt andet skal understøtte, at danskerne opnår de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger, og sikre reelt lige muligheder så flere kommer i uddannelse eller job. Arbejdet foregår i samarbejde med en række andre enheder i Finansministeriet og en række andre ministerier.

Centret har også ansvaret for finanslovsprocessen og tilrettelæggelsen af den samlede udgiftspolitik. Dette omfatter bl.a. generel udgiftspolitisk koordination, administrationen af budgetloven, budget- og bevillingsregler, udgiftsopfølgning og tværgående udgiftspolitiske analyser. Derudover har centret ansvaret for § 35. Generelle reserver på finansloven samt koordinationen af finanslovens fællesparagraffer.

Centeret består af 17 medarbejdere, seks studentermedhjælpere og tre kontorchefer.

Stillingen som kontorchef Arbejdsdelingen mellem kontorcheferne betyder, at du særligt vil få ansvaret for en række større projekter og processer. Arbejdet med forberedelsen af andengenerationsreformer og FN verdensmål vil have et væsentligt fokus.

Som kontorchef i centret vil du udfylde en væsentlig rolle i Finansministeriets løbende arbejde med at skabe gode beslutningsgrundlag for økonomisk-politiske tiltag. Du vil komme meget tæt på de centrale politisk-administrative beslutningsprocesser.

Du vil få et stort ledelsesrum med mulighed for at udvikle din personlige ledelsesstil og sætte dit eget præg på opgaveløsningen. Samtidig vil du også få den nødvendige rygdækning og opbakning.

Du vil blive en del af en ambitiøs ledergruppe, og du vil stå i spidsen for en gruppe kompetente medarbejdere.

Stillingen udgør således en unik platform for at udvikle en stærk og helstøbt lederprofil med fokus på både strategisk ledelse, faglig ledelse, personaleledelse og driftsledelse.

Hvem er du? Vi lægger vægt på, at du har:

  • ledelseserfaring og blik for at udvikle kontorets dygtige medarbejdere
  • gode samarbejdsevner, overblik, politisk forståelse og strategisk udsyn
  • høj faglighed, stærke analytiske kompetencer og fokus på at skabe resultater af høj kvalitet
  • dømme- og beslutningskraft til med sikker hånd at styre processer og prioritere opgaver i en travl hverdag
  • en tilgang, der er kendetegnet ved lydhørhed såvel som integritet og personligt engagement
  • erfaring fra et departement.
Hvem er vi? Finansministeriet giver regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet, sikrer effektivisering af den offentlige sektor samt fremmer en holdbar klima- og miljøudvikling.

Vi lægger vægt på høj faglighed, gode samarbejdsevner samt videre karrieremuligheder for vores medarbejdere. Opgaverne løses i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger og chefer i et dynamisk og godt arbejdsklima. Finansministeriet kendetegnes ved, at medarbejderne er ambitiøse på egne og samfundets vegne og motiveres af arbejdsopgaver, der i fællesskab løses i et højt tempo, og hvis resultater har betydning for samfundet.

Læs mere om Finansministeriet på https://fm.dk/job/finansministeriet-som-arbejdsplads/.

Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Stillingen ønskes besat på åremål på overenskomstvilkår. Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Martin Ulrik Jensen på mail: MUJ@fm.dk.

Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest fredag den 15. januar 2021.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Hvis du er tjenestemand, skal din ansøgning stiles til Dronningen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.