Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Finansministeriets søger to studenter

Lige nu søger vi i Finansministeriets 3. kontor (F3) to fagligt dygtige og ambitiøse studenter, som har mod på varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

Om os
F3 har finanslovansvaret for Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Kulturministeriet, Kirkeministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Herudover varetager vi budget- og bevillingsopgaver, udarbejder politiske beslutningsgrundlag og gennemfører analyser i samarbejde med de relevante fagministerier. Endvidere er ministeriets juridiske enhed en del af kontoret. Kontoret består af én kontorchef, 10 akademiske medarbejdere og tre studenter.



Om stillingen
Som student i 3. budgetkontor kommer du til at bidrage til det løbende finanslov- og budgetarbejde, gennemføre research til brug for analyser på kontorets områder samt hjælpe til med kontorets løbende opgaver, herunder effektivisering og styring af den offentlige sektor.

Vi lægger stor vægt på at inddrage studenterne i kontorets daglige arbejde, i de faglige diskussioner og i vores sociale aktiviteter.

Som student i F3 vil du få indsigt i den udgiftspolitiske beslutningsproces samt Finansministeriets og centraladministrationens arbejde. Samtidig vil du komme til at bidrage til analyser af den udgiftsmæssige udvikling på kontorets arbejdsområder og vil i den forbindelse få rig mulighed for at bringe din viden og erfaring fra studiet i spil. Finansministeriet er en åben arbejdsplads, hvor du får mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver.

Der vil fra start være fokus på din faglige og personlige udvikling gennem faste samtaler med studenterkoordinatoren i kontoret.


Om dig
Vi ser gerne, at du er blandt de bedste på dit studie og har:

• En stærk faglig profil (stud.scient.pol., stud.polit., stud.oecon. el.lign.).
• En skarp analytisk sans, god talforståelse og øje for detaljer.
• Gode samarbejdsevner og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver.
• Gode skriftlige formidlingsevner.

Du skal have lyst til at arbejde med tal og udarbejde notater, stort gåpåmod i forhold til nye opgaver og interesse for kontorets arbejdsområder. Desuden er et godt kendskab til Office-pakken, herunder særligt Excel, en fordel. Endelig lægger vi stor vægt på godt humør og et godt samarbejde i kontoret.

Begge stillinger vil beskæftige sig bredt med kontorets ansvarsområde (dog ikke den juridiske enhed).

Vi opfordrer studerende på alle årgange til at søge stillingen.


Ansættelsesvilkår
Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca.15 timer i gennemsnit pr. uge, dog med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Dine arbejdsdage tilrettelægges i samarbejde med kontorets studenterkoordinator samt kontorets anden student.

Løn- og ansættelsesvilkår følger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).




Ansøgning Vi modtager ansøgninger elektronisk via vores ansøgningsmodul på http://www.fm.dk/job. Din ansøgning, CV, karakterudskrift og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest tirsdag den 17. april 2018. Vi forventer at afholde samtaler snarest efter ansøgningsfristens udløb.

Såfremt du bliver indbudt til samtale, vil du foruden interviewet blive bedt om at gennemføre en test af én times varighed.
Grundet den varslede konflikt mellem offentligt ansatte og arbejdsgivere i kommuner, regioner og stat, tages der forbehold for ændringer i den planlagte rekrutteringsproces.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere
Du kan få yderligere information om stillingen hos fuldmægtig Jakob Jonassen på tlf. 33 92 42 12 eller på jakjo@fm.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her