Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fleksible badevandsprøveudtagere søges til Eurofins Miljø A/S i Syddanmark

Virksomhedsbeskrivelse

Eurofins Miljø – vær med til at skabe et sikkert miljø!
Eurofins Miljø er Danmarks største miljølaboratorium. Vi arbejder med fysiske, kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft - samt tilhørende rådgivning inden for miljøområdet. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

Stillingsbeskrivelse

Vi søger lige nu to badevandsprøveudtagere til at dække Sydjylland i perioden maj til august/september, da sommeren er vores travleste periode. Dette er derfor en unik mulighed for at få indsigt i, hvad det vil sige at være prøveudtager. Du får en afvekslende hverdag i et arbejdsmiljø med højt tempo og altid godt humør, en uformel omgangstone og fokus på effektivitet og god kundeservice.

Arbejdsopgaver
Arbejdet omfatter prøvetagning på badevand eksempelvis strande, søer og havnebassiner. I forbindelse med prøvetagningerne gennemføres en række målinger med feltudstyr. Du vil blandt andet få udleveret en tablet, som du vil få oplæring i at anvende. Opgaverne planlægges centralt af logistikafdelingen, og kommunikeres ud via online udstyr i bilen, som også benyttes til registrering af feltdata.

Når oplæringen er gennemført, kører du selvstændigt ud og har ansvaret for at udtage prøverne. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på, at du ikke nødvendigvis møder dine kollegaer på daglig basis.

Kvalifikationer

Der er flere indgange til stillingen og det betyder ikke så meget, hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har. Du kan have sabbatår eller være uddannet inden for en miljørelateret uddannelse ­­- eksempelvis laborant eller miljøtekniker. Det kan også være, at du er pensioneret og gerne vil have et job hen over sommeren. Vigtigst for os er, at du er fleksibel, stabil samt miljø- og kvalitetsbevidst.

Vi lægger vægt på, at:

  • Du er mødestabil og fleksibel i forhold til ændringer i arbejdstider
  • Du er udadvendt og god i mødet med vores kunder under prøveudtagningerne
  • Du er i god fysisk form, da prøvetagninger kan foregå på udfordrende lokaliteter
  • Du har en teknisk indsigt og flair for IT, da du vil skulle lave målinger
  • Hvis du har erfaring med prøveudtagning vil det være en fordel
  • Du skriver og taler dansk
  • Du kan svømme
  • Du har kørekort B

Yderligere informationer

Vi tilbyder:
Et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone og et fagligt spændende arbejdsmiljø. Du vil blive en del af en dynamisk og fremadrettet international virksomhed, der er blandt verdens førende laboratorier.

Tiltrædelse og ansættelsesperiode:
Tiltrædelsen finder sted i midt maj. Ansættelsen er tidsbegrænset fra maj til august/september.

Arbejdstider:
Dine 25-37+ ugentlige arbejdstimer placeres normalt på hverdage i tidsrummet kl. 06.00 til 18.00. Din arbejdsuge kunne eksempelvis være mandag, tirsdag og fredag alt afhængigt af prøverne, og der kan derfor forekomme lange arbejdsdage. Der vil ligeledes forekomme arbejde i nogle weekender.

Da ansættelsen er fra maj til august/september, vil der ikke være mulighed for at holde ferie i perioden.

Arbejdssted:
Geografisk skal vores nye badevandsprøveudtagere køre i Syddanmark ved henholdsvis Østkysten og/eller Vestkysten. Arbejdsdagen starter og slutter enten på vores depot i Vejen eller Vejle.

Lyder stillingen som noget for dig?:
Send dit CV, ansøgning og andre relevante bilag senest d. 11. april 2021 ved at klikke på "jeg er interesseret". Ansøgninger tilsendt via mail vil ikke komme i betragtning. Angiv i ansøgningen, om du søger stillingen i Vejen eller Vejle. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.  

For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Perry B. Hansen på mail PerryB.Hansen@Eurofins.dk.

Du kan læse mere om Eurofins og kulturen på vores arbejdsplads på www.eurofins.dk.   

Vi glæder os til at byde vores nye kollegaer velkomne.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.