Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fleksible produktionsmedarbejdere (AFTEN-hold)

Brænder du for drift og produktion, har du nu muligheden for at blive en del af et stærkt team, på en vigtig mission. Der sker nemlig rigtig mange spændende ting, hos LiqTech Ceramics.

I LiqTech arbejder vi hver dag på at nedbringe negativ miljøpåvirkning, og vores produkter understøtter – såvel på land som på vand – den grønne omstilling på globalt plan. Hos LiqTech Ceramics producerer vi keramiske membraner til forskellige typer af vandbehandling, samt diesel partikel filtre til tunge køretøjer. I disse år investerer vi massivt i at øge og effektivisere vores kapacitet, og med god grund. Verden har brug for vores produkter, og vi mærker konkret en øget efterspørgsel. 

For at kunne imødekomme nuværende og kommende ordrer, omlægges dele af produktion nu til fast aftenhold.

Vi mangler derfor flere dygtige kolleger, som alle skal kunne trives med fast aftenarbejde, og som vil bidrage til at sikre vækst i vores produktion af vigtige produkter.

 

Om jobbet

  • Jobbet indebærer udførelse af et antal forskellige delprocesser i vores keramiske produktion. Disse processer består af en række maskinelle processer, men der er også processer der foregår ved manuelt arbejde, hvorfor du skal kunne trives hermed.
  • Hos LiqTech er vi et team der løfter i flok, og vi hjælper hinanden hvor der er travlt, fordi vi vil lykkes. Ingen processer er vigtigere end andre, i målet om at sikre vores kunder kvalitetsprægede produkter.
  • Der stilles store krav til fleksibilitet, og du skal endvidere være indforstået med, at nogle manuelle opgaver fordrer gentagelsesarbejde. Til gengæld vil der, for personen med den rette indstilling, være mulighed for at bliver lært op til at mestre mange forskellige processer, og på den måde udvikle sig massivt, sammen med LiqTech.
  • Du tilbydes at blive en del af en ambitiøs virksomhed, med 20 år på bagen, og ordnede ansættelsesforhold efter overenskomst, med løn, fritvalgsordning, pension og sundhedsforsikring.
  • For den rette person, vil der være mulighed for en koordinator-rolle, som indebærer at man er ledelsens udpegede repræsentant i virksomheden, på aftenholdet.

 

Om dig

  • Du motiveres af drift og produktionsarbejde – og kan se dig selv i forskellige typer af arbejdsprocesser, også de manuelle, ligesom ambitiøse mål og et højt tempo, ikke skræmmer dig.
  • Du har gerne konkret erfaring fra en produktionsvirksomhed, så du ved hvordan driften her typisk fungerer. Ligesom du forstår værdien i at have mødestabile og loyale kolleger – typer som dig selv.
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende - du kan fx være uddannet industrioperatør, men det kan også være at du medbringer andre typer af erfaringer, og synes at udfordringen – samt vores grønne dagsorden – er spændende, samtidig med at du er lærenem og ikke bange for at ”få ler på tøjet”. 
  • Da vi er en arbejdsplads med mange kulturer, og desuden har udtalt internationalt udsyn, er det klart en fordel, hvis du kan begå dig på engelsk, som minimum mundtligt. Det er dog et krav, at du kan kommunikere sikkert på dansk.

 

Det med småt

Læser du opslaget her som en spændende mulighed for både LiqTech Ceramics og dig, og vil du med på holdet - så søg stillingen ved at bruge nærværende link (OBS - vi modtager udelukkende ansøgninger via linket).

Vi mangler dig NU! Tøv ikke – men send dit CV, med et kort resume om dig selv - allerede i dag. Vi indkalder løbende til ansættelsessamtale, og ansætter i takt med at de rigtige kandidater melder sig.

Der er tale om fuldtidsstillinger, med arbejdstid i aftentimerne. Der vil være mulighed for at vælge mellem 4- eller 5-dags arbejdsuge, men fælles for begge muligheder er, at stillingen er 37 timer/ugen.

Arbejdsstedet er på LiqTech Ceramics Site, som ligger i Ballerup.

Har du brug for at stille opklarende spørgsmål til jobbets indhold og opgaver, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Jesper Jørgensen på mail jjn@liqtech.com. Jesper har dog – sammen med det øvrige team – travlt, så vær gerne konkret i din mail, så vil Jesper besvare snarest muligt.

Har du spørgsmål til ansættelsesproces og - forhold, bedes du kontakte Group Operations Manager Rikke Feld, telefon 29 26 09 63 eller mail rhf@liqtech.com.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.