Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Flyttemand

Vi har rivende travlt og søger derfor straks nye medarbejdere.

 

Vi er et mindre flyttefirma der har specialiseret sig i flytninger af klaver/flygler. Vi kører for alle de større forhandlere i hele landet.

Udover dette fragter og flytter vi fitness udstyr, samt pengeskabe. Kort sagt, alt der er tungt og besværligt at flytte rundt på.

Der vil selvfølgelig blive sørget for en grundig makker-oplæring fra en af vores erfarne folk.

Der vil i mindre grad også være mere konventionelt flyttearbejde.

Vi gør opmærksom på at grundet det arbejde vi udfører vil der ofte kunne være lange dage, og man skal være opsat på at jobbet ikke er 8-16.

Hvad vi forventer af dig som medarbejder:

  • At du har en fysik der passer til det tunge arbejde.
  • At du kan anvende et stykke værktøj.
  • At du har viljen og lysten til at lære.
  • At du som minimum har kørekort B.
  • At du forventer at blive i minimum 2 år.
  • At du taler og skriver dansk, samt at du forstår en skrevet meddelelse.

Kort om os:

Vi er et firma med base i Hasselager og kører i hele landet. Vi har over 20 års erfaring og sætter stor stolthed i at udfører vores job ordentligt.

Vi har en meget uformel omgangstone iblandt hinanden, og man skal derfor også være opsat på at kunne blive udsat for lidt "røg".

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her