Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

FOA søger økonomimedarbejder til A-kassebogholderiet

Kan du både lide tal, IT og mennesker?
Vil du gøre en forskel for medlemmerne i FOAs a-kasse?
Så søg jobbet som økonomimedarbejder i a-kassebogholderiet.

A-kassebogholderi er en del af Økonomisk Sektion med 20 kolleger organiseret i selvstyrende teams.

 
Teamets opgaver består af administration og rapporteringer til myndigheder ift. udbetalinger af a-kasseydelser samt inddrivelse.
 
Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Økonomisk rapportering til myndigheder, herunder årsregnskab
  • Overdragelser til Gældsstyrelsen
  • Tilbagebetaling af efterlønsbidrag til medlemmer
  • Afstemninger
  • Telefonisk og skriftlig kontakt med medlemmer
     
Vores medlems- og udbetalingssystem er eget-udviklet og vi har et tæt samarbejde med IT-afdelingen og A-kassen når nye tiltag skal implementeres i IT-systemet.
Du vil sammen med kolleger i teamet indgå i dette arbejde.
 
Vi er 1.1.2021 overgået til nyt økonomisystem D365 Finance, og i den forbindelse vil der være arbejdsprocesser som vi gerne vil optimere.
Det er derfor en fordel hvis du har erfaring med at arbejde med dette.
 
Vi søger en kollega som:
  • har en bred bogholderierfaring og en god regnskabsforståelse
  • har en nysgerrighed på tal og IT og hvordan ting hænger sammen
  • gerne har erfaring med udbetaling ift a-kasselovgivning eller administration efter andre love/regler, men det er ikke et krav
  • har lyst til et tæt teamsamarbejde
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og samvittighedsfuldt
  
Vi kan tilbyde:
  • Et arbejdsfællesskab bestående af 4 andre erfarne og hjælpsomme kolleger
  • Et job med mulighed for stor variation i opgaverne
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og læring
 
Vores overenskomst tilbyder en grundløn på 32.982,58  kr.
Ved ansættelsen har du mulighed for at få tillæg for erfaring og særlige kompetencer. Pensionen er på 14,91 %. Du har 36½ timers arbejdsuge og optjener 7 ugers ferie.
Det forventes du starter i jobbet 1/5-2021.
 
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til konsulent i a-kassebogholderiet Susan Østergaard på tlf.  46972494  eller sektionsleder Heidi Markland på tlf. 46972492
 
Ansøgning og  CV sendes via FOAs elektroniske rekrutteringssystem senest mandag den 8. marts 2021 klokken 12.00.

Vi afholder 2 samtalerunder i ugerne  11 til 13.
1. samtale afholdes muligvis via Teams. 2. samtale afholdes på Staunings Plads.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.