Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

FødevareSjælland/Fyn søger Fødevareteknolog til stilling som tilsynsførende på Sjælland, Lolland og Falster

Vil du være med til at arbejde for fødevaresikkerhed og kontrollere, at reglerne på fødevareområdet bliver overholdt? Så er du måske vores nye tilsynsførende i FødevareSjælland/Fyn med primært arbejdsområde på Sjælland, Lolland og Falster.

Opgaver
Arbejdsopgaverne i fødevareenheden omfatter tilsyn i detail- og engrosvirksomheder samt sagsbehandling. Vi kontrollerer og vejleder inden for hygiejne, egenkontrol, mærkning, anvendelse af tilsætningsstoffer m.m., ligesom vi følger op på anmeldelser om ulovlige fødevareaktiviteter. En del af vores tilsynsopgaver foregår som kontrolkampagner, f.eks. inden for vildledning og anprisning. Du vil få ansvaret for en række kontrolopgaver primært indenfor detailområdet, som du kan hente hjælp i dit team til at få løst. Tilsynene køres oftest som enkeltmandsopgaver men også sammen med kolleger, f.eks. i forbindelse med gennemførelse af større kontrolkampagner. Kontrolarbejdet inden for detailområdet omfatter fagligt regelarbejde og meget kommunikation. Arbejdet udføres sædvanligvis indenfor normal arbejdstid, men arbejde om aftenen og i weekender kan forekomme. Så vidt muligt tilpasses primært geografisk arbejdsområde under hensyn til din bopæl, men dage med længere transporttid må påregnes.

Møder i enheden eller team holdes normalt i Korsør gennemsnitligt 1 dag om ugen.

Om dig
Du skal have en relevant uddannelse inden for fødevarer f.eks. fødevareteknolog. Erfaring fra lignende job er en fordel, men ikke en forudsætning for at søge stillingen. Du skal have et godt kendskab til mikrobiologiske forhold og risikovurderinger samt fødevarelovgivningen, og du skal kunne gøre dig forståelig i virksomhederne med konstruktiv og professionel dialog.

Du har et stort engagement og lyst til at bruge din faglige viden, samt til at sætte dig ind i de mange regler, der findes på fødevareområdet. Du kan se dig selv i rollen som velafbalanceret myndighedsperson og kan lide at ”være på” og tage ansvar. Du er velformuleret i skrift og tale, har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde sammen med dygtige og fagligt engagerede kolleger i en politisk styret organisation. Du skal, ud fra de opgaver du tildeles, kunne planlægge og prioritere, og du skal befinde dig godt med at din planlægning løbende skal justeres, når akutte eller uforudsete opgaver også skal løses.

Du skal have gyldigt kørekort til personbil.

Om os
Enheden består af ca. 50 medarbejdere fordelt i teams.

Arbejdsmiljøet i FødevareSjælland/Fyn er præget af stor kollegialitet og teamsamarbejde. Der er mange krav og meget ansvar til den enkelte medarbejder både fagligt, administrativt og socialt, især fordi der oftest er geografisk distance til både ledelse og kolleger. Vi har en moderne IT platform med online opkobling i marken. Afhængig af geografisk bopælsplacering, køres der på tilsyn direkte fra hjemmet, ligesom der efter aftale, er mulighed for at arbejde hjemmefra.

Hvornår skal du starte
Der er brug for dig pr. 1. september 2020. evt. tidligere. Samtaler finder sted i uge 28.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant organisationsaftale/ overenskomst. Der vil være mulighed for tillæg efter kvalifikationer.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andre relevante bilag via vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job senest den 1. juli 2020.

Vil du vide mere?
Du er velkomme til at kontakte Fødevarechef Henning Knudsen eller Sektionsleder Henrik Hviid på telefon 7227 6900.

Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk

Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.