Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

FødevareSjælland/Fyn søger Tilsynsførende/prøvetager på foderområdet, Korsør

Vil du være med til at arbejde for fodersikkerhed og kontrollere, at reglerne på foderområdet bliver overholdt? Så er du måske vores nye tilsynsførende/prøvetager i FødevareSjælland/Fyn.

Opgaver
I fødevareenheden arbejder vi med foder- og fødevareopgaver. På foderområdet omfatter arbejdsopgaverne tilsyn, sagsbehandling og prøvetagning i fodervirksomheder, samt sagsbehandling vedr. primærbedrifter. På fødevareområdet er opgaverne tilsyn med detail- og engrosvirksomheder samt sagsbehandling.

Du vil få ansvaret for en række opgaver og virksomheder, som du kan hente hjælp til at få løst i dit team Prøvetagning og tilsyn køres oftest som enkeltmandsopgaver; men også i samarbejde med kolleger. Dine opgaver vil hovedsagelig være prøvetagning i fodervirksomheder og tilsyn på lagre og hos transportører af foder. Dine endelige arbejdsopgaver vil afhænge af fødevareenhedens behov samt dine interesser og kompetencer.

Køretøjer til brug ved prøvetagning er placeret i Ringsted, hvorfra der køres ud i forbindelse med prøvetagning. Prøver skal endvidere indleveres på vores laboratorie i Ringsted. Der køres på tilsyn direkte fra hjemmet om morgenen eller fra en af Fødevareenhedens lokationer, hvilket afhænger af den geografiske placering af medarbejderens bopæl. Sagsbehandling foregår på vores kontor i Korsør. Der er efter aftale mulighed for hjemmearbejdsplads 1 dag ugentligt.

Tilsynsområdet er Fyn, Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm.

Om dig
Du skal have en relevant uddannelse indenfor foderområdet f.eks. som jordbrugsteknolog eller en lignende uddannelse, og du skal have kørekort til personbil. Vi forventer, at du arbejder engageret, har lyst til at bruge din faglige viden og sætte dig ind i reglerne om prøvetagning og om foder. Det er nødvendigt, at du kan se dig selv i rollen som myndighedsperson og kan lide at have ansvar.

Vi lægger vægt på, at du er velformuleret, positiv og har gode samarbejdsevner. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra et tilsvarende job inden for foderbranchen og erfaring fra offentlig forvaltning.
Stillingen fordrer en god fysik, da opgaven bl.a. indeholder løft, anvendelse af stige og mange timer bag rattet.

Om os
Fødevareenheden består af ca. 50 medarbejdere fordelt i teams, heraf arbejder 5 medarbejdere på foderområdet. Arbejdsmiljøet i FødevareSjælland/Fyn er præget af stor kollegialitet og godt humør. Der er mange krav og meget ansvar til den enkelte medarbejder både fagligt, administrativt og socialt, især fordi der typisk er geografisk distance til både ledelse og kolleger.

Hvornår skal du starte
Der er brug for dig den 1. juni 2018, men gerne før hvis det er muligt. Vi forventer at holde samtaler i uge 18.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelse sker efter relevant organisationsaftale/ overenskomst. Der vil være mulighed for tillæg efter kvalifikationer.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andre relevante bilag via vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job senest den 19. april 2018.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte fødevarechef Henning Knudsen på telefon 7227 6900 eller sektionsleder Henrik Hviid på telefon 7227 5810, hvis du gerne vil vider mere om stillingen.

Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk

Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her