Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fødevarestyrelsen søger en dyrlæge til en fuldtidsstilling ved slagterierne Sevel Slagteri og Moesgaard Meat i Naur - Genopslag

Brænder du for fødevaresikkerhed og dyrevelfærd?

Søger du faglige udfordringer og gode kolleger?

Så er du muligvis vores nye medarbejder!



En af vores dyrlæger har fået nyt job, og vi søger derfor en embedsdyrlæge til en fast fuldtidsstilling ved Sevel Slagteri og Moesgaard Meat med tiltrædelse snarest muligt.


Kødkontrollen

Kontrolgruppen ved Moesgaard Meat og Sevel Slagteri består af 8 tilsynsteknikere og 4 embedsdyrlæger. Teamet dækker tilsammen kødkontrollen på de 2 slagterier. Produktionstiden og arbejdsdagens længde kan variere en del.

Vi kan tilbyde et interessant og kompetenceudviklende job med arbejdsopgaver, hvor du er med til at gøre en forskel.

Virksomhederne

Sevel Slagteri er et mindre slagteri, hvor der, foruden ca. 2.000 søer ugentligt, slagtes et mindre antal kreaturer.

Moesgaard Meat er et mindre slagteri, hvor der slagtes ca. 2.500 søer ugentligt samt et mindre antal grise.

Begge virksomheder arbejder på daghold. Arbejdstiden ligger typisk mellem 7.00-17.00.

Dine arbejdsopgaver

  • Arbejdsopgaverne som embedsdyrlæge i kødkontrollen består i det daglige af:
  • Ante mortem inspektion herunder opgaver med dyrevelfærd.
  • Kontrolopgaver relateret til fødevarer, hygiejne og eksport.
  • Opgaver på slagtekæden i forbindelse med tilkald til patoanatomiske forandringer, sygemærkede dyr og mistanke diagnoser (den almindelige kædekontrol varetages kun undtagelsesvis af embedsdyrlæger).
  • Jobbet omfatter også opgaver som f.eks deltagelse ved inspektioner og audits på virksomhederne.
Dine kvalifikationer

  • Du kan bidrage med godt humør og gode samarbejdsevner og har forståelse for, at et godt arbejdsmiljø et vigtigt
  • Du er meget bevidst om myndighedsrollen og forventningerne hertil
  • Du er selvstændig og fleksibel med hensyn til planlægning af arbejdsdagen
  • Du er ikke bange for at tage ansvar og byde ind på de opgaver, der skal løses
  • Arbejdsdagene kan være travle og derfor er der brug for, at du kan holde hovedet koldt og agere professionelt i pressede situationer
  • Robusthed, personlig integritet og gode kommunikative evner vil blive vægtet højt
  • Det er et krav at du har dansk autorisation som dyrlæge
  • Du kommunikerer godt både mundtligt og skriftligt på dansk og er rutineret IT bruger
Din løn og ansættelse

Aflønning og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling (37 timer / ugentligt).

Det er en forudsætning, at ansøgere har kørekort til personbil.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås hos fagkoordinator og specialkonsulent, Tina Elbrønd Søndergaard Nielsen, tlf. 72275328 eller sektionsleder Mette Holm, tlf. 72275471.

Din ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, bilag og eksamensbevis(er) og gerne referencer til tidligere arbejdsgivere via vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job.

Vi skal have din ansøgning senest den 27. november 2020 kl 23:59. Samtaler snarest muligt efter fristen.

Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.








Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.