Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fødevarestyrelsen søger et antal tilsynstekniker til tidsbegrænsede stillinger på fuld tid i kødkontrollen ved Danish Crown Horsens - Genopslag

Vi søger tilsynsteknikere til et antal tidsbegrænsede stillinger på fuld tid. 
 
Stillingerne er tidsbegrænset til den 31. oktober 2018. 
 
Stillingerne ønskes besat snarest muligt. 
 
Virksomheden 
Kontrolgruppen i Horsens består for tiden af 66 tilsynsteknikere, 9 dyrlæger, 1 sekretær og 2 sektionsledere. Vi er fysisk placeret på Østbirkvej 2, 8700 Horsens, hvor der slagtes cirka 18.000 svin om dagen fordelt på 3 kæder og 2 skift. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 06.05-00.30.  
 
Vi har en åben og fri omgangstone, med et tæt samarbejde mellem tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse, og vi tilstræber at være med i og evt. påvirke de forandringer, der sker inden for Kødkontrollen. 
 
Arbejdsopgaver 
Dine arbejdsopgaver vil omfatte postmortem kontrol af slagtesvin.  
 
Kvalifikationer 
• Du skal være uddannet tilsynstekniker. 
• Du er punktlig og møder til tiden. 
• Du er positiv, samarbejdsorienteret og omstillingsparat af natur. 
• Du er aktiv, fleksibel og selvstændig, og går ikke af vejen for at give lidt ekstra, når det hele brænder på. 
 
Vi kan tilbyde 
Du bliver en del af et hold, hvor du får mulighed for sammen med dine kolleger at skabe kulturen. Vi tilbyder et spændende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs af faggrænser og med en kompetenceudvikling der matcher opgaverne. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Aflønning i henhold til gældende overenskomst.  
 
Det er en forudsætning, at du har kørekort til personbil. 
 
Yderligere oplysninger 
Du kan henvende dig til sektionslederne: Kasper Klintø på tlf.nr. 72 27 50 71 eller Maria Lindholm Petersen på tlf.nr. 72 27 50 64. 
 
Ansøgning 
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning vedlagt eksamensbevis og relevante bilag, online i vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job senest den 23. februar 2018.  
 
Samtaler forventes afholdt umiddelbart derefter.
Ansøgningerne behandles løbende. 
 
Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her