Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fødevarestyrelsen søger fuldmægtig til etårig stilling i vores centrale økonomifunktion, Glostrup

Vil du være en del af den centrale styring af Fødevarestyrelsen? Har du interesse og evt. erfaring for arbejdet med finanslov, interne budgetter og budgetopfølgning samt projekter? Vil du understøtte styrelsens ambition at være blandt de absolut førende i staten til god økonomistyring? Så skal du søge job hos den største styrelse i Miljø- og Fødevareministeriet.  
 
Økonomi er den centrale enhed på økonomiområdet i Fødevarestyrelsen, og vi er i øjeblikket ca. 30 medarbejdere. Økonomi har ansvaret for finanslov, budget og budgetopfølgning, regnskab og opkrævning af indtægter, mål- og resultatplanen samt udarbejdelse af strategikort. Dertil kommer en række større projekter, der rækker bredt ud i hele organisationen.  
 
Vi tilbyder  
Et alsidigt, selvstændigt og udfordrende arbejde i et tværfagligt miljø med en uformel atmosfære og engagerede kollegaer, hvor du arbejder tæt sammen med Fødevarestyrelsens faglige og administrative enheder, med departementet samt med centrale statslige myndigheder på økonomistyringsområdet. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og opdatering inden for styrelsens faglige områder.  
 
Arbejdsopgaver  
Der er tale om styring af en kompliceret økonomi, som kræver stærke kompetencer. Arbejdet indeholder udover de konkrete økonomiopgaver en række analyser af økonomien i en af Danmarks største styrelser. Analyserne foretages både af medarbejdere i økonomikontoret og af eksterne konsulenter. Arbejdet vil ske i samarbejde med kollegaer i kontoret og sammen med Miljø- og Fødevareministeriets departement. En del af arbejdet består desuden i at have ansvaret for elementer i den løbende rapportering til direktionen og departementet.  
 
Du bliver en del af det team, som derudover er ansvarlig for Fødevarestyrelsens virksomhedsstyring. Arbejdet inkluderer bl.a. udarbejdelse af Fødevarestyrelsens resultatkontrakt i samarbejde med departementet samt opfølgning herpå. Der er desuden opgaver forbundet med at understøtte arbejdet med interne resultatmål på Fødevarestyrelsens forskellige forretningsområder og levere løbende ledelsesinformation om performance.  
 
Arbejdsopgaverne løses hovedsageligt i systemerne Targit, Jedox og Excel. Stærke Excelkompetencer er en fordel. Der vil udover ovenstående opgaver være mulighed for at sætte sit eget præg på stillingen med udgangspunkt i dine kompetencer og interesser. Er du nyuddannet, sørger vi for sidemandsoplæring og en stejl læringskurve.  
 
Om dig  
Du har en relevant erfarings- og uddannelsesbaggrund (fx cand.polit., cand.scient.pol., cand. Oecon, cand.scient.adm eller lignende). Du arbejder meget grundigt med tal og kan kommunikere disse tydeligt. Du har en god forståelse for processer, og at de gode løsninger udvikles i samarbejde. Du forventes at have en stor analytisk kapacitet og skal kunne håndtere et til tider stort arbejdspres.  
 
Vi søger en kollega, der først og fremmest er grundig, systematisk og som kommer med et godt humør. Du sætter pris på at arbejde i et uformelt dynamisk miljø og bevarer overblikket i pressede situationer.  
 
Løn og ansættelsesvilkår  
Der er tale om en tidsbegrænset stilling af 1 års varighed.  
Ansættelse sker efter den gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer med mulighed for tillæg efter kvalifikationer.  

Din ansøgning  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt eksamensbevis, CV og andre relevante bilag online i vores rekrutteringssystem senest den 28. februar 2018.  
 
Er du interesseret?  
Du kan få mere at vide om stillingen ved at henvende dig til økonomichef Henrik Kundby på tlf. nr. 41 24 47 46 eller til souschef Simon Krøyer på tlf. nr. 72 27 66 45.  
 
Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her