Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Folketingets Ombudsmand søger journal-medarbejder med sans for detaljen

Dygtig journalmedarbejder med gode samarbejdsevner søges til en stilling 37 timer om ugen

Vi har en ledig stilling i vores journalteam til besættelse pr. 1. maj 2018.

Om jobbet
Som journalmedarbejder skal du være serviceminded, grundig og systematisk, og du skal sætte en ære i at være omhyggelig og kvalitetsbevidst selv under tidspres.

Vi arbejder med tavlestyring. Du skal derfor være fleksibel og i stand til at håndtere variationer i opgaverne fra dag til dag, ligesom du skal være indstillet på en travl hverdag, hvor man bakker op om hinanden.

Dine væsentligste arbejdsopgaver vil bestå i

  • klargøring og skanning af post
  • journalisering af ind- og udgående dokumenter
  • print og afsendelse af udgående post
  • vejledning af husets brugere i journaliseringsspørgsmål og i anvendelse af journaliseringssystemet.

Vi benytter ESDH-systemet Public 360.

Om ansøgeren
Du skal
  • have erfaring i at journalisere – gerne i 360
  • være serviceorienteret med overskud til at hjælpe
  • kunne arbejde selvstændigt
  • have et godt humør og lyst til at samarbejde
  • have et sikkert blik for detaljen og samtidigt kunne bevare overblikket i et travlt arbejdsmiljø
  • beherske det danske sprog sikkert både i skrift og tale
  • eventuelt beherske et andet hovedsprog – fx engelsk eller tysk.

Ombudsmanden som arbejdsplads
Hos ombudsmanden lægger vi vægt på, at
  • omgangstonen er god
  • der er mulighed for arbejdsro
  • der er dygtige medarbejdere på alle poster, og at alle yder deres bedste
  • relationen mellem medarbejdere og ledelse er baseret på tillid
  • der er plads til at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Du kan læse mere om ombudsmanden på vores hjemmeside (http://www2.ombudsmanden.dk/).

Vi tilbyder
Hos Folketingets Ombudsmand lægger vi vægt på, at medarbejderne udvikler sig fagligt og personligt i det daglige arbejde og ved at deltage i eksterne og interne kurser.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig. Vi har flekstid og fleksible forhold i øvrigt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til overenskomst mellem Folketingets Ombudsmand og Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd.

Vi forventer, at stillingen kan indplaceres som overassistent. Lønnen forventes at udgøre mellem 24.900 kr. og 26.600 kr. pr. måned afhængigt af din anciennitet. Hertil kommer pension på op til 18 pct.

Ansøgning
Du sender din ansøgning samt CV, eksamensudskrift og andre relevante bilag til job@ombudsmanden.dk.
Ansøgningen mærker du ”Journalmedarbejder”.

I forbindelse med samtalerne afholder vi en korrekturprøve, som du skal være villig til at deltage i.

Ansøgningen skal være modtaget senest den 26. februar 2018 kl. 12.00.

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du ringe til informationskonsulent Karen Nedergaard dagligt mellem kl. 10.00 og kl. 13.00 på tlf. 33 13 25 12.

Ombudsmanden er valgt af Folketinget. Han skal bidrage til, at forvaltningen handler lovligt og følger god forvaltningsskik. På den måde beskytter han borgernes rettigheder i mødet med myndighederne. Ombudsmanden kan kritisere og henstille til myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år behandler ombudsmanden cirka 5.000 klager, især fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i medierne, ligesom han ofte er på tilsyn i blandt andet fængsler og på psykiatriske afdelinger. Cirka 110 medarbejdere er ansat hos Folketingets Ombudsmand.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

ATB søger medarbejder til afdeling for andelsoverdragelser

ATB ApS

København
ATB søger en dygtig og flittig assistent til at bistå os i vores afdeling for andelsoverdragelser. Vi søger en person, der trives med travlhed, frister, koordinering og evnen til at kunne planlægge og få noget fra hånden uden at tabe overblik. Hvis ...
Indrykket:25. marts 2018
Udløbsdato:26. april 2018

Afdelingskoordinator til administrative opgaver og med interesse for tal og økonomi

Trafikledelse

København
Trafikledelsesafdelingen i København søger en medarbejder med flair for administration, koordinering og økonomi og med lyst til at blive en del af en afdeling med mange bolde i luften. Vores nuværende afdelingskoordinator har valgt at gå på pension ...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:20. april 2018

Kontorelev til Datalogisk Institut på Københavns Universitet

Datalogisk Institut

København
Har du lyst til at prøve kræfter med offentlig administration og sagsbehandling? Og vil du gerne være en del af en dynamisk uddannelsesinstitution med fagligt dygtige og passionerede medarbejdere? Så er du måske vores nye kontorelev. Datalogisk Inst...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:22. april 2018

Studentermedhjælper søges til erhvervsforskningsprojekt på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Fakultetsservice

København
Vi søger engageret studentermedhjælp til systematisk dataindsamling og -organisering. HumanImpact er et erhvervsforskningsprojekt, der skal knytte humanistiske forskere tæt sammen med danske virksomheder for at skabe ny viden om virksomhedernes kund...
Indrykket:9. april 2018
Udløbsdato:20. april 2018

Medarbejder til turnussupport i Naviair

Operational Resources

København
Turnussupport understøtter Naviars operative linjeenheder mht. til spørgsmål og opgaver i forbindelse med vagtplanlægning, drift, opfølgning og systemunderstøttelse. Vi sørger for, at de ca. 400 operative medarbejderes arbejdstid, afvikling af ferie...
Indrykket:9. april 2018
Udløbsdato:22. april 2018