Forbrugerekspert til Forsikringsoplysningen i F&P

Brænder du for forbrugerforsikringer, er du godt inde i området, og vil du bruge dine kommunikative kompetencer til at være F&P’s ansigt og navn udadtil i forhold til pressen, så har vi jobbet til dig.
Du vil indgå i vores lille team i Forsikringsoplysningen, hvilket betyder at du ud over pressehenvendelser også på daglig basis via telefon og brevkasse/mail vil skulle levere information om branchens produkter og dækninger til primært forbrugere, men også til mindre virksomheder. Du bliver vores faste webredaktør og får ansvaret for at sikre løbende vedligeholdelse af flere digitale platforme, hvor vi kommunikerer om forsikring og forebyggelse, herunder Forsikringsoplysningen.
Det er tanken, at F&P Forsikringsoplysningen skal bevæge sig i en mere proaktiv retning, så vi udover at besvare henvendelser også på eget initiativ skal række ud til forbrugerne med relevant information og oplysning. Derfor vil du komme til at spille en nøglerolle i F&P’s arbejde med at fremme forbrugernes finansielle forståelse.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med en deltidsansat medarbejder, som primært tager sig af telefonerne.
Afdelingen
I afdelingen Forsikring og Forebyggelse er vi 12 kolleger, der arbejder for at forsikringsselskaberne kan levere værdiskabende og meningsfyldte løsninger til deres kunder. Forsikringsoplysningen er et mindre team i afdelingen, som dog arbejder tæt sammen med de øvrige medarbejdere og resten af F&P. Afdelingen har fokus på de politiske forhold for branchen samt ekspertviden indenfor områderne brand og tyveri.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
Du er den rette kandidat, hvis du:
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte underdirektør Pia Holm Steffensen phs@fogp.dk, 41 91 91 90 eller chefkonsulent Anja Lintrup Sørensen als@fogp.dk, tlf. 41 91 91 14.
Om os
F&P er brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark, og vi arbejder hver dag for at skabe størst mulig værdi for vores medlemmer – så de kan skabe størst mulig værdi for deres kunder, danskerne. Det gør vi både ved at udvikle og levere værktøjer og løsninger til vores medlemmer og ved at arbejde for, at vi nu og i fremtiden har en stærk og velfungerende forsikrings- og pensionssektor. Det er vigtigt for vores velfærdssamfund.
Hos F&P kommer du til at arbejde sammen med 140 kollegaer i Tuborg Havn. Vi værner om den høje faglighed, da den er afgørende for, at vi kan varetage forsikrings- og pensionsbranchens interesser. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, og at vi har det godt sammen. Derfor arbejder vi løbende på, at F&P er en god og sund arbejdsplads, hvor vi trives. Det betyder også, at vi har fokus på kompetenceudvikling og dine muligheder for at præge, hvordan dine arbejdsopgaver skal udvikle og udfolde sig.
Læs mere om F&P som arbejdsplads på www.fogp.dk.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har den senest den 30. januar 2022. Vi forventer at holde første samtalerunde den 3. og 4. februar og anden samtalerunde den 7. og 8. februar 2022. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Vi anvender personlighedstesten Neo PI-R, og før evt. ansættelse vil du blive bedt om at fremvise en straffeattest.
Source: Ofir advertiser
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk