Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

FORBRUGERKLAGENÆVNET SØGER SAGKYNDIGE TIL OMRÅDET FOR CYKLER

Forbrugerklagenævnet er et uvildigt klagenævn, som behandler klager fra forbrugere vedrørende varer eller arbejds- og tjenesteydelser købt hos en erhvervsdrivende. Nævnenes Hus varetager sekretariatsbetjeningen af Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnet anvender undersøgelser, udført af personer med teknisk ekspertise og stor faglig viden (også kaldet sagkyndige) inden for det område, som sagen vedrører. Den sagkyndige skal ved undersøgelse af fx en vare eller ydelse vurdere, om varen/ydelsen har den fejl, som forbrugeren klager over, og hvad årsagen til fejlen er eller kan være.

Nævnenes Hus ønsker at modtage ansøgninger fra sagkyndige med teknisk viden og stor praktisk erfaring på området for cykler.

Nævnenes Hus har adresse i Viborg i Midtjylland. Da arbejdet som sagkyndig som udgangspunkt udføres hos den sagkyndige eller hos en af parterne, ønsker vi at modtage ansøgninger fra ansøgere fra hele landet. Der vil i enkelte sager kunne påregnes kørselsaktivitet.

DINE OPGAVER

Du skal bistå sekretariatet i konkrete klagesager. Opgaverne består som udgangspunkt i at:

  • Foretage tekniske undersøgelser af produktet.
  • Formidle undersøgelsernes resultat i skriftlig udtalelse, som skal være skrevet i et klart og letforståeligt sprog.

Det betyder konkret, at du skal kunne vurdere, hvad fejlen på det pågældende produkt skyldes, herunder om det kan være en materiale- eller fabrikationsfejl, almindeligt brug eller forbrugerens uhensigtsmæssige brug mv. Du skal endvidere kunne vurdere, om en reparation er foretaget fagmæssigt korrekt, og om prisen for en reparation er sædvanlig.

De primære klagesager på området omhandler cykler, el-cykler og tilbehør til cykler.

Du skal kunne levere resultatet af undersøgelsen inden for de frister, der er aftalt med Nævnenes Hus. Nævnenes Hus stiller ikke lokaler eller værktøj mv. til rådighed for undersøgelsen.

Opgaven som sagkyndig er begrænset i omfang, og du vil med fordel kunne varetage opgaven ved siden af et andet arbejde.

OM DIG
Vi forventer, at du har;

  • en relevant uddannelse og/eller faglig erfaring inden for området. Du er uddannet cykelmekaniker, eller har tilsvarende kompetencer.
  • et indgående kendskab til cykler, herunder materialet, sammensætningen og funktionen.
  • gode skriftlige formuleringsevner

SAMTALEN
Inden en eventuel samtale fremsender vi en opgave, som vi beder dig om at løse og medbringe til samtalen.

HONORERING
Honorering sker på baggrund af en kontrakt mellem den sagkyndige og Nævnenes Hus. Vi aflønner som udgangspunkt efter en fast takst pr. opgave. Derudover dækker Nævnenes Hus omkostninger til kørsel og yderligere udgifter efter konkret aftale og ud fra fastlagte tariffer, som fremgår af kontrakten.

YDERLIGERE OPLYSNINGER
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sagkyndigansvarlig Mette Kristensen tlf.: 7240 5983, mnk@naevneneshus.dk.

ANSØGNING

Ansøgning inkl. CV og eksamensbevis fremsendes til Nævnenes Hus via styrelsens elektroniske rekrutteringssystem. Ansøgningen og CV’et skal omfatte oplysninger om både nuværende og tidligere ansættelser, samt en beskrivelse af såvel teoretisk som praktisk erfaring med området.

Ansøgningsfristen er 24. november 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.