Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fordi børn er vigtige

Laver du pædagogik af højeste kvalitet?  
Er du optaget af at gøre en positiv forskel for børnene?  
Brænder du for den gode dialog med ledelse og kollegaer?  
Vil du være med til at spille en vigtig rolle for videreudvikling af KIDS (Charlotte Ringsmoses førende forskning om inspiration for gode læringsmiljøer)?  
Kan du omsætte ambitiøse visioner til kvalitet i kerneopgaven i samspil med ledere og medarbejdere?  
 
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående eller dele heraf, skal du søge en af disse stillinger, så du bliver en af vores nye pædagoger.  
 
I klynge Radius i Vanløse søger vi pædagoger til flere af vores enheder. Vi er en fagligt stærk klynge, der arbejder med fokus på effekten for vores kære børn. Livsduelighed er kodeordet for os. Vi mener, at alle børn har ret til at være del af et anerkendende fællesskab.  
 
Vi tilbyder 
Som pædagog hos os bliver du også en del af et anerkendende følgeskab i en klynge, som bygger på glæden ved at være sammen om kerneopgaven, på et stort engagement og på at have det sjovt samtidig med, at vi lærer og udvikler os.  
 
Vi er syv enheder med børn i alderen 0-10 år. Vi har seks udvalg på tværs i klyngen, hvor du har mulighed for at specialisere dig inden for: sproglig udvikling, mindfullness, overgange, KIDS, forældresamarbejde, it og ansættelse - og derigennem være med til at udvikle hele din enhed.  
Her er masser af mulighed for udvikling og efteruddannelse.  
 
Klyngen har tydelig ledelse og kommunikation, så vi kender hinandens forventninger, ønsker og ambitioner.  
 
Generelt for de enheder i klyngen, der søger nye pædagoger, gælder det, at vi arbejder med det gode børneliv via refleksion, faglig stolthed, og nærvær.  
Vi har fokus på pædagogisk kvalitet i børnenes lærings- og udviklingsmuligheder. For os handler pædagogisk kvalitet om, at børnene bliver i stand til at indgå i det samfundsmæssige liv, de vokser op i, men det handler lige så meget om at leve det gode børneliv her og nu.  
 
Vi søger pædagoger til følgende enheder  
 
Mundi  
I Børnehuset Mundi skaber vi 'Ro til at Gro' gennem leg, læring, udvikling og bevidst nærvær. I Mundi skal oplevelser være autentiske og ambitiøse. Børn skal hver dag opleve succes i trygge fællesskaber og via passionerede medarbejdere med høj faglighed, arbejdsglæde og godt humør.
I Mundi organiserer vi os, så vi skaber mulighed for at følge børnene samtidig med, at vi vil lærer dem noget.  
 
Mundi vokser, og vi søger derfor tre ’helt særlige pædagoger’ til vores vuggestueafdelinger. Tiden i vuggestuen er helt essentiel for barnet, da det for første gang i livet skal danne nye relationer til andre børn og voksne, uden for familien.  
 
Molevitten  
I Molevitten er der højt til loftet. Vi anser forskelligheder som en styrke for både for børn og voksne. Vi er til gak og gøgl, kreativitet, leg, udeliv, musik, humor, den gode stemning, en ordentlig omgangstone, smil og latter. Vi vil gerne sige ’ja’, se muligheder og sigter pædagogisk mod at ’se det store i det små’.
Vi anvender Marte Meo-metodens principper og ser det som en tilføjelse til vores faglighed.
Vi søger en barselsvikar til børnehaven.  
 
Vores forventninger til dig  
Du er uddannet pædagog og vil føle dig hjemme i vores enheder, hvor
  • barnet altid er i centrum. Hver gang, vi gør noget, skal vi huske at spørge os selv: Hvad får barnet ud af det?  
  • vi arbejder med den anerkendende pædagogik og udøver den i praksis. Vi er, hvor børnene er, vi er nærværende og respekterer forskelligheder.    
  • vi sætter udvikling og faglighed højt. Vi er stolte af det arbejde, vi udfører, og vi vil fortsætte med at arbejde for det gode børneliv.    
  • personalegruppen vægter samarbejdet højt, og hvor der er plads til, at du bliver hørt og kan være medbestemmende. Vi vil gerne have fokus på det positive, og vi vil hellere se glasset som halvt fuldt end halvt tomt.   
Yderligere information  
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte klyngeleder Guli Werther på 3045 3575.  
 
Vi har en forventning om, at du har kigget på vores hjemmesider og orienteret dig om klyngen.  
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 16. februar 2018  
Der vil blive holdt samtaler mandag den 19. februar i tidsrummet mellem kl. 8.00 og 17.00.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her