Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forlængelse af svarfrist: PU-stilling i Rigsadvokatens uddannelsessektion

Vil du være med til at udvikle anklagemyndigheden? Så har du muligheden nu i en PU-stilling i Rigsadvokatens uddannelsesenhed med start den 1. september 2020 eller snarest muligt derefter i foreløbig et år med mulighed for forlængelse.

Opgaven

I Rigsadvokatens uddannelsesenhed arbejder vi målrettet på at sørge for, at vi hele tiden tilbyder de helt rigtige uddannelsesaktiviteter til alle anklagemyndighedens medarbejdere. Det gælder både grunduddannelse, videreuddannelse og leder- og talentudvikling.

  • Du vil have det faglige ansvar for en række af Rigsadvokatens kurser og ledelses- og talentudvikling.
  • Du vil arbejde med projekter, lige fra tilrettelæggelsen af et nyt kursustilbud til gennemførsel af større projekter som f.eks. ledelsesevalueringen i samarbejde med Rigspolitiet.
  • Du vil gennem den tætte kontakt til medarbejdere i den øvrige anklagemyndighed og til embedets mange eksterne samarbejdspartnere få trænet dine samarbejdsevner og få øget din indsigt i anklagemyndighedens samlede opgaveløsning.
  • Du vil arbejde med og udvikle digitale læringsforløb til anklagemyndighedens medarbejdere og øvrige aktører i straffesagskæden.
  • Du vil deltage i international erfaringsudvekling på udviklingsprogrammer.
  • Du vil blive tilbudt anklagemyndighedens egne efteruddannelseskurser, ligesom du vil have mulighed for at deltage i andre relevante eksterne kurser.
Om dig

Du skal først og fremmest være en fagligt velkvalificeret anklager. Derudover skal du være nytænkende og kreativ samtidig med, at du kan trække på din solide erfaring og indsigt fra politiet og anklagemyndigheden.

Endvidere skal du have et højt engagement, trives med mange bolde i luften, ligesom du skal have nemt ved at danne relationer og skabe netværk internt og eksternt.

Endelig er det vigtigt, at du er humørfyldt og trives i et uhøjtideligt miljø.

Om os

Hos Rigsadvokaten får du et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed og kvalitet.

Uddannelsessektionen er forankret i Rigsadvokatens Administrationsafdeling, som varetager HR, IT og økonomi.

Uddannelsesenheden er en lille enhed, med megen ekstern kontakt. Vi har et stærkt og uformelt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med opgaveløsningen på tværs.

Vilkår

Du bliver indplaceret som erfaren anklager efter overenskomsten for aka­demikere i staten, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Lønmæssigt indplaceres du i henhold til anklagemyndighedens lønpolitik for jurister, og fastsættelsen af eventuelle individuelle tillæg forhandles ligeledes inden for rammerne af samme lønpolitik.

Søger du?

Har du lyst til at blive en del af Rigsadvokaten, skal du sende din motiverede ansøgning med uddybende CV og eventuel udtalelse via nedenstående link.

Din ansøgning bedes modtaget senest tirsdag den 7. juli 2020 kl. 12.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Yderligere oplysninger?

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelses- og udviklingschef Holger Smith, 3032 1243 eller e-mail hbs@ankl.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.