Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forløbskoordinator til Kirurgisk Klinik C's koordinatorenhed

Vil du gøre en forskel og være patientens ambassadør?  
 
Vi søger en ny forløbskoordinator til Kirurgisk Klinik C’s koordinatorenhed pr. 01.03.2018 eller snarest derefter.  
 
Hvem er vi:  
Vi er en enhed bestående af 3 forløbskoordinatorer, hvoraf 1 nu har søgt nye udfordringer. Vi mangler derfor en ny kollega pr. 01.03.2018. Vi fungerer som en selvstændig og selvkørende enhed med mange spændende opgaver.  
Du vil blive en del af et team, hvor vi administrativt følger, kontrollerer og sikrer kræftpatientens forløb fra start til slut. Vores mange opgaver består blandt andet af identifikation af flaskehalse, optimering af forløb, og registrering, hvor dokumentation er en stor del af vores hverdag. Vi har højt humør og kan lide vores arbejde.  
 
Dine kvalifikationer: 

  • Lægesekretæruddannet. 
  • Erfaring med sundhedsplatformen, gerne indenfor visitation. 
  • Stor ansvarsfølelse og forståelse for, at patientens behov kommer først.  
  • Gerne erfaring i arbejde med kræftpatienter 
  • Indsigt i lovgivning omkring maksimale ventetider  
  • IT kundskab på højt niveau. 
  • Gerne erfaring med ledelse eller projektarbejde 
  • Gerne kurser indenfor kommunikation 
  • God til at samarbejde på tværs med alle faggrupper, afdelinger og hospitaler.  
  • Evne til at trives med mange bolde i luften.  
  • Gå-på-mod og godt humør.  
Vi kan tilbyde dig: 
  • Et spændende arbejde med mange udfordringer og daglig læring. 
  • Stor selvstændighed i opgavevaretagelsen. 
  • Indflydelse på egne opgaver. 
  • Tæt kollegialt samarbejde.  
  • Grundig oplæring.  
  • Gode kollegaer.
Beskrivelse af stillingen: 
  • Moderne kræftbehandling organiseres som forløbspakker med fokus på sammenhæng i det samlede patientforløb og stillingen som forløbskoordinator har til formål at styrke etablering af hensigtsmæssige og hurtige patientforløb på Rigshospitalet.  
  • På Kirurgisk klinik C indgår nyhenviste patienter med kræft i spiserør og mavesæk, med kræft i lever, galdeveje og bugspytkirtel, og patienter med neuroendokrine tumorer i nævnte pakkeforløb (der henvises til www.sst.dk for videre information herom). 
 
Formål med funktionen:
  • Medvirke til kræftpatientens forløb fra modtagelse af henvisning til behandlingsstart foregår i overensstemmelse med de beskrevne pakkeforløb. 
  • Sikre og koordinere en systematisk og hurtig tilrettelæggelse af patientens forløb. 
  • Identificere eventuelle flaskehalse og i samarbejde med klinikledelsen finde forbedringsmuligheder. 
  • Sikre korrekt kodning for den enkelte patient, så det dokumenteres om det enkelte forløb opfylder det krav, som er formuleret i kræftforløbspakkerne. 
  • Overvåge det diagnostiske og behandlingsmæssige forløb ved dataudtræk, som kan dokumentere, hvilket omfang klinikken opfylder kravene til kræftpakkerne. 
Opgaver: 
  • Følge op efter multidisciplinær (MDT) leverkonference med særligt ansvar og fokus på patienter, der skal videreudredes efter MDT-konferencer. 
  • Indkaldelse til forundersøgelser, indlæggelser og operation 
  • Modtagelse og visitering af henvisninger 
  • Klargøring og tilmelding til multidisciplinær leverkonference.  
  • Overvågning af kræftpakkepatienter via egen database 
  • Kodning af såvel kræftpakkeforløb som maksimale ventetider.  
  • Daglig telefontid fra kl. 08.00 til 15.00
Samarbejdspartnere: 
  • Multidisciplinære teams for de to hovedområder. 
  • Projektsygeplejersker i afdelingen 
  • Henvisende afdelinger, praktiserende læger og speciallæger. 
  • Klinikkens visitation ved overlæge og oversygeplejerske. 
  • Klinikkens ambulatorium. 
  • Diagnostisk center. 
  • Onkologisk klinik.
Organisationen: 
  • Forløbskoordinatoren refererer som stabsfunktion til klinikledelsen. Der er ikke ledelses- eller personaleansvar i stillingen. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl. 
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte nedenstående: 
Forløbskoordinatorerne  
Stine Lorentzen tlf. 35 45 22 19 
Lotte Eydal Schultz tlf. 35 45 23 23 
Oversygeplejerske Bo Marcel Christensen tlf. 35 45 10 65 
Klinikchef Jens Hillingsø, tlf. 35 45 21 20 
Ledende lægesekretær Gitte Frøsig Petersen telefonnummer 35 45 21 22. 
 
Ansøgningsfrist fredag den 09.02.2018  kl. 12.00. Jobsamtaler afholdes løbende.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her