Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Formand søges til fiberbetonafdelingen - genopslag

Vi søger en formand til vores fiberbetonafdeling. Kendskab til produktion af betonelementer vil være en fordel, men er ikke et krav. Du får naturligvis en grundig oplæring i produkterne. Vi ser gerne, at du har flair for IT og kan anvende de mest gængse Office-programmer samt meget gerne Navision.

Arbejdsopgaverne består i at lede medarbejderne og fordele opgaverne i fiberbetonafdelingen, samt selv at deltage aktivt i produktionen. Det bliver din fornemste opgave at tilrettelægge produktionen, så alle elementer bliver leveret i henhold til aftalen med kunden. Du skal kunne læse elementtegninger og bruge det som redskab til at vejlede og bistå medarbejderne. Du er naturligvis fleksibel i forhold til arbejdstiderne. Du er selv i arbejdstøjet, og med kvaliteten i højsædet er du med til at overdrage opgaverne fra det ene skiftehold til det andet på den bedst mulige måde.

 Arbejdsopgaver

  • Lede medarbejderne i fiberbetonafdelingen
  • Fordele opgaverne til medarbejderne
  • Overdragelse af arbejdsopgaver fra det ene skiftehold til det andet
  • Levering af rette kvalitet til rette tid
  • Bistå ved kvalitetsarbejdet i fiberbetonafdelingen
  • Deltage aktivt i produktionen

 Kvalifikationer

  • Du er selvstændig og effektiv
  • Du kan læse elementtegninger og vejlede medarbejderne i opgaverne
  • Du har overblik og bevarer det også i pressede situationer
  • Du er præcis og sætter en ære i at overholde dine deadlines
  • Du er initiativrig og finder det naturligt at bidrage med idéer til udvikling af processerne
  • Du har flair for IT på brugerniveau

Vi arbejder i et uformelt miljø og vægter fleksibilitet, godt humør, positiv indstilling, stabilitet, loyalitet og engagement højt. Du har gode kommunikative evner, og da vi også har udenlandske medarbejdere, er det nødvendigt med gode engelskkundskaber.

Vi tilbyder

et job med funktionærlignende ansættelsesforhold med stor afveksling og mangeartede opgaver inden for moderne betonproduktion. Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et uhøjtideligt, tværfagligt og til tider hektisk miljø samt gode lønforhold, der modsvarer dine kvalifikationer. 

Ønskes yderligere information om jobbet, kontakt da produktionsleder Erik Mogensen på mail esm@industribeton.dk eller tlf. 31 22 75 28. Send din ansøgning mærket ”Formand fiberbeton” vedlagt relevante bilag til job@specialbeton.dk senest mandag den 12. februar. Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende. Har du allerede søgt stillingen, er du naturligvis fortsat med i puljen.

  

ØSB er en betonelementfabrik, der sammen med Perstrup Beton Industri, Byggebjerg Beton, Svinninge Beton Industri og Abeo udgør virksomhederne i Industri Beton Holding A/S. ØSB beskæftiger pt. ca. 95 medarbejdere.

Virksomhederne i Industri Beton Holding A/S leverer alle slags betonelementtyper til renovering, ombygning eller til helt nye projekter til byggeriet. Vi tilbyder totalleverancer af komplette råhuse - inkl. projektering og montage. Yderligere producerer vi elementer til infrastruktur, tanke og landbrug.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her