Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Formand til asfaltudlægning

SuperAsfalt A/S, København

I SuperAsfalt A/S på Prøvestenen i København søger vi en erfaren formand til ledelse af asfaltentrepriser i hovedstadsområdet og på Sjælland.

Om SuperAsfalt A/S

Vi er en ny asfaltkoncern i Danmark. Første asfaltværk er opført på Prøvestenen og sat i drift i 2016. SuperAsfalt ejes af to holdingselskaber, der har aktiviteter i en række firmaer inden for byggeri, nedrivning og genanvendelse, og SuperAsfalt er nyskabende med et genanvendelses-koncept med besparelse af jomfruelige ressourcer. Læs mere på www.superasfalt.dk.

Dine opgaver som formand
Din primære beskæftigelse bliver planlægning af udlægningsarbejde samt bestilling af materialer og transport. SuperAsfalt råder over to asfaltudlæggere med tilhørende tromler og andet nødvendigt udstyr. Du får ansvaret for maskinerne og skal gerne selv kunne betjene dem. Du vil have egne medarbejdere (4-6 mand) under dig og skal stå for styring og opfølgning på økonomi, kvalitet og sikkerhed.

 Vi forestiller os, at du

  • har mangeårig erfaring fra lignende jobs, et godt overblik og flair for teknik
  • kan arbejde selvstændigt og evner at lede og motivere et arbejdshold
  • er god til kunder
  • har gode samarbejdsevner og mod på nye opgaver
  • er indstillet på fleksible arbejdstider

Vi tilbyder

  • et spændende og afvekslende job i en dynamisk virksomhed
  • gode muligheder for at præge egen dagligdag
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • løn efter aftale, pensionsordning og løbende efteruddannelse

Tiltrædelse snarest.

Yderligere oplysninger fås hos direktør Karsten Rasmussen, tlf. 4059 9400.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Vi gennemgår ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her