Premier Is søger forpagter til Skårupøre Strandkiosk
Premier Is søger snarest muligt en ny forpagter til overtagelse af Skårupøre Strandkiosk.
Kiosken er fantastisk beliggende med uhindret panoramaudsigt til Skårupøre Sund.
For den rette, som vil engagere sig 100%, er det en absolut unik mulighed for at drive en god forretning.
I Premier Is vil du få en særdeles professionel sparrings- og samarbejdspartner, som vil investere tid og ressourcer i at udvikle Strandkiosken – ganske som det forventes, at du selv vil gøre.
Premier Is leder efter en forpagter, som sammen med Premier Is vil udvikle Strandkiosken over tid- og det forventes således, at den rette ansøger tænker en del år frem.
For yderligere information kan henvendelse rettes til nedenstående kontaktpersoner:
Salgskonsulent, Stig Danielsen tlf.+45 20 30 21 45
Materiel- og servicekoordinator, Dorthe Kristensen tlf. +45 21 21 35 42
Skriftlig ansøgning til: HR@premier-is.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.
Premier Is
Om Premier Is – Mejerigaarden
Premier Is i Thisted er det største danske ismejeri og har den ledende position som producent af højkvalitets isprodukter i Danmark. Ismejeriet i Thy, som er et af de ældste i Danmark, blev grundlagt i 1933 af mejeristen Sigurd Laurids Sørensen, der var blandt de første, der lærte at lave iscreme i Danmark. Premier Is har siden 2015 været del af Food Union gruppen, som er det største mejeriselskab i Letland og den førende isproducent i Baltikum. Al isproduktion foregår på ismejeriet i Thisted, og Premier Is har i over 85 år leveret dansk produceret is af høj kvalitet baseret på stolte håndværkstraditioner, fløde og nøje udvalgte råvarer. Produkterne sælges under en række velkendte varemærker som bl.a. ”Mejerigaarden”, ”Gammeldags Flødeis”, ”Premier Is”, ”Polar Is” og ”Underground”.