Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forretningscontroller til Nat-Tech Økonomi, Aarhus Universitet

Brænder du for økonomistyring i et internationalt universitetsmiljø og vil du være med til at skabe overblik over institutøkonomien for såvel økonomer, forskere og ledelse?

Så er det dig vi mangler, til at være med på holdet af projektøkonomer og forretningscontrollere i Nat-Tech Økonomi. Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, Katrinebjergvej 89F, 8200 Aarhus. Der er tale om én fast stilling på 37 timer pr. uge med start 1. november 2020.

Stillingen
Som forretningscontroller bliver du en del af Økonomiafdelingen i Administrationscenter Nat-Tech, afdelingen betjener de 2 fakulteter Natural Sciences og Technical Sciences. Den aktuelle stilling er som forretningscontroller for Institut for Matematik samt økonomiadministration af fakultetssekretariatet for Natural Science.

Som forretningscontroller bliver du økonomisk sparringspartner og rådgiver for instituttets ledelse. I samarbejde med projektøkonomerne, som administrerer forskningsprojekterne, vil du få ansvaret for koordineringen af instituttets økonomi- og projektstyring. Endvidere vil du fungere som faglig og sparende koordinator for projektøkonomerne; du vil være den, der samler alle trådene i forbindelse med budgetlægningen, de halvårlige forecasts og regnskabsafslutningen og som generelt skaber det store overblik. Derudover vil du også administrere forsknings- og driftsprojekter i samarbejde med forskere på instituttet.

Mere konkret vil du blandt andet skulle varetage følgende:

  • Have overblikket over den overordnede institutøkonomi, herunder løn, anlæg, finanslovsmidler, driftsomkostninger o.a.
  • Budgetopfølgning og ledelsesrapportering
  • Koordinering og konsolidering af budgetter, forecasts og regnskabsårsafslutningen i samarbejde med instituttet og økonomiteamet
  • Økonomisk administration af forskellige typer projekter, herunder budgetlægning, løbende opfølgning og afrapportering i dialog med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Rådgivning i.fm. fondsansøgninger
  • Diverse ad hoc-analyser til projektopfølgning o.a.
  • Godkendelse af fakturaer, rejseafregninger og øvrige betalinger m.v.
Vi tilbyder
  • Et tilrettelagt oplæringsforløb med mentor/sparringsperson, hvilket sikre en grundig oplæring i vores arbejdsopgaver og IT systemer
  • En spændende og unik arbejdsplads, hvor vi tilstræber en god balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor åbenhed, humor og godt kollegaskab betyder meget
  • En travl og fleksibel arbejdsplads med en uformel omgangstone. Selvom vi har mange bolde i luften, har vi tid til et godt grin, og vi sætter pris på et godt samarbejde i teamet og dem, vi arbejder med, i øvrigt
  • Kollegaer med høj faglighed og gode muligheder for at udvikle sig gennem både opgaverne og efteruddannelse
  • Afvekslende arbejdsdage særligt som følge af vores meget brede kontaktflade, både internt i økonomi og med de øvrige afdelinger på AU, men i høj grad også medarbejdere på institutterne og partnere uden for AU.
Vi har et vedvarende fokus på at optimere og forbedre vores processer. Det er derfor vigtigt, at du trives med forandringer og har nemt ved og lyst til at sætte dig ind i nye systemer og problemstillinger.

Dine kvalifikationer
  • Relevant økonomifaglig uddannelse der matcher opgaverne
  • Solid regnskabsforståelse
  • Erfaren IT-bruger (særligt Excel og Navision, men også gerne RejsUd, IndFak og Power BI).
  • Håndtere store datasæt, analyser, pivottabeller, etc.
  • Struktureret med en evne til at sætte komplekse opgaver i system
  • Forstår at balancere mellem regler, principper og en serviceorienteret tilgang til forskere og ledere
  • Stærke kommunikative evner, som gør dig i stand til at tilpasse og formidle dine opfølgninger og analyser til aftagere på forskellige niveauer i organisationen (formidle økonomi for ikke-økonomer)
  • Gode engelskkundskaber
  • Faglig stolthed, lyst til at tage ansvar og evnen til at følge opgaverne til dørs
  • Positiv indstilling og løsningsorienteret
Det er vigtigt, at du evner at balancere behovet for høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen, med det grundvilkår at du indgår i et team, hvor vi er afhængige af hinanden for at kunne levere en helhed. Vi lærer meget af hinanden, og det er derfor også vigtigt, at du har evnen og viljen til at dele din viden med dine kollegaer og også selv kan drage nytte af kollegers erfaringer.

Ansøgningsfrist 20. september 2020 – samtaler forventes afholdt i uge 39/40.

Har du spørgsmål
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til teamleder Tina Lauridsen på mobil: 51 93 30 44 eller pr. mail: tina.lauridsen@au.dk

Se evt. mere om Nat-Tech Økonomi på vores hjemmeside.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i forhold til uddannelsesmæssig baggrund og gældende overenskomst, hvilket f.eks. kunne være fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere eller AC-overenskomsten

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus University is an academically diverse and research-intensive university with a strong commitment to high-quality research and education and the development of society nationally and globally. The university offers an inspiring research and teaching environment to its 38,000 students (FTEs) and 8,000 employees, and has an annual revenues of EUR 885 million. Learn more at www.international.au.dk/

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.