Forretningsdrevet udviklingschef og projektleder

Vi søger en forretningsdrevet udviklingschef, som kan stå i spidsen for et stærkt udviklingsteam, der er god til kundedialog og projektledelse.

I Conscius oplever vi en stigende efterspørgsel efter vores energihandelsløsninger, og vi er på en spændende rejse, som lige nu har fokus på Danmark og Tyskland. Vi har behov for at udvide vores software-udviklingsteam - med en udviklingschef, der bliver ansvarlig for en stærk udviklingsafdeling samt ansvarlig for nye/eksisterende kunder som teknisk projektleder i leveranceprojekter.  

Vi søger en dygtig mand/kvinde med sans for detaljer, som samtidig formår at bevare overblikket igennem længerevarende projekter. Som person er du positiv og engageret, og det falder dig naturligt at tage ansvar for hele processen. Du har en positiv og imødekommende tilgang til dine medmennesker. Du er passioneret omkring dit arbejde, som er mere end et job.

Vi søger en ny dygtig kollega med ”hands on” erfaring:

  • kan tage ansvar for en god kundeoplevelse og sikre god kundedialog
  • kan projektlede kundeprojekter såvel som udviklingsprojekter
  • er en god personaleleder med personale ansvar, der motiverer og sparrer med sine dygtige kollegaer
  • kan håndtere budgetter
  • har en god forretningsforståelse, og som brænder for at udvikle forretningen
  • har erfaring indenfor softwareverdenen
  • meget gerne må være tysktalende

Særligt ønsker vi, at du har lyst til og har erfaring med projektledelse og kundedialog samt er klar på at supportere salgsafdelingen og være bindeleddet ud til kunderne i forbindelse med projektledelse, teknisk afklaring samt omkring afholdelse af workshops hos potentielle/eksisterende kunder.

Hos Conscius får du en alsidig hverdag med udfordringer og ansvar, og du får mulighed for selv at følge dine projekter til dørs. Du bliver omgivet af dygtige og engagerede kolleger, som hjælper dig i gang og støtter dig igennem projekterne.

De tekniske kompetencer

Det er en fordel hvis du har en softwaremæssig ingeniørbaggrund. Vores verden er inden for objektorienteret udvikling i bl.a. Java, webbaserede løsninger, system-/databasedesign og integration.

Fortæl om dig selv

Fortæl os om, hvad du kan og brænder for teknologi- og forretningsmæssigt.  Fortæl os også om dine menneskelige egenskaber, da dette job handler om at bidrage med mere og andet end løsningen af arbejdsopgaver. Vi vil gerne høre om dine erfaringer og dit arbejdsmæssige drive. Fortæl også om din personlighed og menneskelige profil, så vi herudfra kan skabe rammerne for et godt samarbejde, hvor der er højt til loftet og plads til ambitioner. 

Arbejdspladsen i korte vendinger

  • Vi bor på landet lige ved Aalborg Lufthavn
  • Beliggenhed med nem adgang til motorvej, togstation, bus og cykelsti langs fjorden til Aalborg
  • Højt ambitionsniveau, store forventninger til både virksomhed, medarbejdere og den verden, der omgiver os.
  • Flad og uformel organisation, som praktiserer frihed under ansvar. Hver enkel medarbejder deltager i sprint planlægningen og er en del af ansvaret for arbejdsopgaverne.
  • Vi arbejder efter de agile udviklingskoncepter og bruger SCRUM ceremonier i forbindelse med vores udviklings sprint, der typisk er baseret på 2 ugers varighed.
  • Vi arbejder med både kundeprojekter og egne produktudviklingsprojekter. Vi er i gang med en større teknologisk op graduering af vores produkter til at bruge mange af de nye teknologier bl.a. Indenfor Micro services, apps udvikling, Cloudbaserede løsninger m.fl.
  • I Conscius hilser vi gode idéer og forslag velkomne, hvordan ting kan gøres anderledes.
  • Vi arbejder meget internationalt.

Jobbet indebærer, at du

  • kommer til at arbejde med udarbejdelse af kortsigtede og langsigtede strategier
  • får ansvaret for et motiveret ungt udviklingsteam, som arbejder efter de agile processer
  • får eget kontor, indtil videre
  • bliver projektleder for diverse store og små udviklingsprojekter
  • kommer til at arbejde med bl.a. transitionering af vores traditionelle on-premise løsning til en Software as a Service løsning
  • bliver en central del af beslutningsprocesser og får lov til at jonglere diverse prioriteter
  • bliver en del af en organisation med en uformel tone med daglig sparring på tværs
  • ikke er bange for at stå i rampelyset. Du skal være en stærk kommunikator, hvor du foruden dansk er god til engelsk og gerne tysk.

I over 20 år har Conscius leveret løsninger og produkter til energi- og finanssektoren. I tæt samarbejde med flere større selskaber i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige udvikler vi løsninger. Løsninger som understøtter energiselskabers forretningsprocesser fra at sælge el og gas til slutbruger til at skabe et præcist indblik over de mængder der skal købes ind i markedet. Forretningsmæssige nøgleord som store kvantiteter, små marginaler, kompleksitet og risiko. Og tekniske nøgleord som sikkerhed, driftsstabilitet, skalerbarhed, brugervenlighed og håndtering af store datastrømme er absolutte krav til vores løsninger, og det er derfor vigtigt, at du forstår og er i stand til at understøtte disse begreber.

Vil du være en af teamet?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som sendes til job@conscius.com vedhæftet foto. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning med det samme.

Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at ringe til adm. direktør Bettina Egerland på tlf. 29 99 29 63. 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

EUC Nord søger en kvalitets- og udviklingschef

EUC NORD

Hjørring
EUC Nord har stort fokus på kvalitet, udvikling og innovation for at skabe de bedste uddannelsesmuligheder for unge og voksne. Udviklingen er forankret i en kvalitets- og udviklingsafdeling med personalemæssig reference til skolens rektor, men også ...
Indrykket:17. juni 2020

Washpower søger en Udviklingschef

Washpower A/S

Bedsted Thy
Til nyoprettet stilling søger vi en dygtig og energisk udviklingschef til at varetage den daglige ledelse af udviklingsafdelingen. Om jobbet og ansvarsområder: Som udviklingschef vil du arbejde selvstændigt med reference til virksomhedens CTO. Du vi...
Indrykket:10. juni 2020

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

EUC Nord søger en kvalitets- og udviklingschef

EUC NORD

Hjørring
EUC Nord har stort fokus på kvalitet, udvikling og innovation for at skabe de bedste uddannelsesmuligheder for unge og voksne. Udviklingen er forankret i en kvalitets- og udviklingsafdeling med personalemæssig reference til skolens rektor, men også ...
Indrykket:17. juni 2020

Washpower søger en Udviklingschef

Washpower A/S

Bedsted Thy
Til nyoprettet stilling søger vi en dygtig og energisk udviklingschef til at varetage den daglige ledelse af udviklingsafdelingen. Om jobbet og ansvarsområder: Som udviklingschef vil du arbejde selvstændigt med reference til virksomhedens CTO. Du vi...
Indrykket:10. juni 2020