Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forretningskonsulent med erfaring fra vinduesbranchen

Bliv en del af et kompetent konsulentteam i en ambitiøs softwarevirksomhed. Vi søger en forretningskonsulent med erfaring fra vinduesbranchen der, sammen med teamets øvrige konsulenter, vil blive ansvarlig for udvikling hos både nuværende og nye kunder - som med fordel kan anvende vores markedsledende softwaresystem til salg og produktion af vinduer og døre.

Du bliver en del af en specialiseret softwarevirksomhed med engagerede og fagligt kompetente konsulenter og udviklere med indgående branchekendskab. En virksomhed der arbejder tæt sammen med sine kunder med henblik på at skabe solide og værdiskabende løsninger.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Kundebesøg 
  • Specifikation af kunders ønsker til funktionalitetsforbedringer
  • Estimering af konkrete opgaver/projekter i samarbejde med udviklere
  • Udarbejdelse af tilbud og opfølgning
  • Projekt- og opgavestyring
  • Implementering og idriftsætning af nye løsninger
  • Yde support internt og eksternt 
  • Test af nye systemer og funktioner
  • Deltagelse i kundemøder og præsentationer samt opfølgning
  • Planlægning og deltagelse i kundeseminarer

 Kvalifikationer:
Det er et must, at du har erfaring fra vinduesbranchen og et plus hvis du har kendskab til vores applikation VIP (Vinduer I Produktion). Du har f.eks. erfaring som sælger, produktionsplanlægger eller -tekniker og herigennem har du kendskab til vinduer og døre. Du har en solid teknisk forståelse og flair for IT. Som person er du imødekommende, hurtigt opfattende og besidder et personligt drive med en konstruktiv tilgang. Du motiveres af kundekontakt og kommer med en udfordrende tilgang til salg og kunder. Du er struktureret og god til at følge op på egne initiativer.

Vi tilbyder:
En stilling der styrker din karriere og giver mulighed for både faglig og personlig udvikling som en del af et ambitiøst team i en vækstorienteret virksomhed. Vi tilbyder en stilling i en spændende virksomhed med et uformelt arbejdsmiljø, gode kollegaer og fællesaktiviteter samt løn efter kvalifikationer med pension, sundhedsforsikring og flere personalegoder.

Om Acies
Vi hjælper vores kunder med at drive deres forretning smartere ved hjælp af branchespecifikke produktionsstyringsløsninger. Vores løsninger får produktions-, salgs- og økonomiafdelingen til at tale samme sprog, så fejlene bliver færre og effektiviteten større. Resultatet er en mere strømlinet proces fra varen bliver produceret til kundens faktura er betalt. 

Vi har 40 års erfaring med at udvikle løsninger til produktionsvirksomheder i bl.a. køkken-, dør- og vinduesindustrien. Det betyder, at vi altid udvikler løsninger med vores brancheviden i baghovedet.

Acies er en virksomhed med røgfri arbejdstid. 

Læs mere om Acies her

Sådan ansøger du

Lyder jobbet som noget for dig, så send en kort ansøgning med CV og billede til job@acies.dk.

Forventet tiltrædelse: Hurtigst muligt, samtaler afholdes løbende.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.