Forsikringsmægler (Key Account Manager) til Willis Towers Watson, Århus


Udnyt dit talent hos Willis Towers Watson og skab værdi for vores kunder

Willis Towers Watson søger en forsikringsmægler (Key Account Manager), der har lyst til at blive en del af Danmarks største forsikringsmæglervirksomhed. Arbejdssted vil blive vores kontor i Århus.

I Willis Towers Watson har vi fokus på at tilføre værdi til vores kunder gennem helhedsorienteret risikorådgivning. På den måde kan vi via tværgående risikoanalyser skabe løsninger, der optimerer kundens sikkerhed og tryghed – både med hensyn til People, Boardroom og Operational Risk.

Vores medarbejdere er højtuddannede specialister, og vores erfaring dæk­ker alle brancher og virksomheder – verden over. I Danmark beskæftiger vi mere end 450 medarbejdere på fem lokale kontorer.

Vi søger en forsikringsmægler (Key Account Manager), der kan supplere og deltage i den fortsatte udvikling inden for erhvervs- og industriområdet. Jobbet består af mange forskelligartede og spændende opgaver, både i relation til kunderne og forsikringsselskaberne, men de væsentligste opgaver er at rådgive vores eksisterende kunder og at medvirke til tilgangen af nye kunder til vores forretningssegment Commercial Core.

Du vil indgå i et dynamisk og motiverende team bestående af nogle meget erfarne forsikringsmæglere, som vil være dine daglige sparringspartnere. Jobbet vil således være virkelig udviklende, og du kan se frem til en hverdag, hvor du både tilegner dig ny viden og færdigheder – ligesom du deler din egen viden og erfaring i teamet.

Personprofil

Som forsikringsmægler (Key Account Manager) forventer vi, at du har en baggrund inden for forsikringsbranchen, hvor du har solid erfaring med rådgivning om og etablering af forsikringsløsninger for erhvervs- og industrivirksomheder. Denne erfaring kan du have opnået i et forsikringsmæglerfirma eller som kundebetjener/erhvervsassurandør i et forsikringsselskab. Du er ansvarsbevidst og ved, at gode resultater skabes gennem samarbejde samt struktureret og ikke mindst målrettet netværksarbejde.

Vi forventer, at du er fortrolig med it og har et godt kendskab til Microsoft Office-pakken. Derudover forventer vi, at du som person:

  • har et højt drive, er udadvendt og kundeorienteret
  • er engageret, entusiastisk god og holdspiller
  • er servicemindet og imødekommende
  • er god til at udvikle og fastholde nære forretningsrelationer
  • er forhandlingsvant over for rådgivningstunge virksomheder
  • har kendskab til og forståelse af komplekse risikobehov
  • er opsøgende over for nye muligheder, analyseværktøjer, produkter m.v. og kan se og vurdere muligheder for forretning
  • evner at uddelegere, måle og planlægge administrative opgaver
  • evner at planlægge og udføre egne administrative rutiner

  • Vi tilbyder

    Hos os vil du opleve en positiv ånd og en uformel omgangstone. Vi arbejder ud fra et værdisæt, der blandt andet bygger på forståelse af nuværende og fremtidige kunders situation, fokus på personlig udvikling, respekt, teamwork og integritet. Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med frie arbejdsforhold, mulighed for personlig udvikling, attraktiv lønpakke og gode pensionsvilkår.


    Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her

    Andre job der matcher din søgning

    Salgsmægler til Willis Towers Watson, Middelfart

    Willis Towers Watson

    Byg videre på dit talent hos Willis Towers Watson, og skab værdi for nye og eksisterende kunder Willis Towers Watson søger en salgsmægler, som har lyst til at få fordelene ved at være en del af Danmarks største forsikringsmæglervirksomhed. Du får ar...
    Indrykket:27. februar 2018
    Udløbsdato:24. april 2018

    Pensionskonsulent til Midt-og Vestjylland

    Willis Towers Watson

    Rudersdal
    Som pensionskonsulent hos Willis Towers Watson bliver du en del af en spændende virksomhed med et godt arbejdsmiljø, og med mulighed for selvstændigt at varetage en bred vifte af opgaver. I Willis Towers Watson bestræber vi os på at tilpasse løsning...
    Indrykket:15. marts 2018
    Udløbsdato:10. maj 2018

    Kundekoordinator til Aarhus

    Willis Towers Watson

    Rudersdal
    Willis Tower Watson er en af verdens største forsikringsmæglere og konsulenthuse, som rådgiver inden for risikostyring, sikkerhed forsikringsprogrammer samt Human Capital Benefit, herunder sundhed og pensionsløninger. Vi søger nu en kundekoordinator...
    Indrykket:17. april 2018
    Udløbsdato:12. juni 2018