Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forsker med erfaring inden for sundhedsområdet søges til DEFACTUM

I DEFACTUM søger vi en ny kollega med en stærk forskningsprofil inden for sundhedsområdet, som vil være med til at levere forskningsbaseret viden af høj kvalitet til understøttelse af politisk/administrativ beslutningstagning inden for sundhedsområdet.
 
Vi søger en forsker med interesse for anvendelsesorienteret forskning inden for sundhedsområdet og med særligt fokus på vurdering af sundhedsteknologi i bred forstand. Din primære opgave bliver at planlægge og gennemføre projekter inden for medicinsk teknologivurdering (MTV) og sundhedstjenesteforskning mere generelt.

Dine primære kompetencer skal ligge inden for teknologivurdering, og du skal have erfaring med udarbejdelse af systematiske litteraturgennemgange inden for den kvantitative forskning. Kendskab til GRADE og diverse kvalitetsvurderingsredskaber vil være en fordel.

Ud over forsknings- og evalueringsaktiviteter indeholder stillingen også undervisnings-/vejledningsopgaver samt arbejde med udbygning af DEFACTUMs netværk og samarbejdsrelationer, både nationalt og internationalt.
 
DEFACTUM er en regional forskningsinstitution med ca. 100 medarbejdere, der arbejder tværfagligt med forskning og udvikling inden for social- og sundhedssektoren samt arbejdsmarkedsområdet. DEFACTUM arbejder både regionalt, nationalt og internationalt.
 
Den opslåede stilling er i forskningsafdelingen Folkesundhed & Sundhedstjenesteforskning, som er en afdeling med ca. 35 medarbejdere, der tilsammen udgør et tværfagligt miljø med fokus på, at vores produkter skal være af høj kvalitet og have effekt. Vi er en afdeling med stor variation i opgavesammensætningen, og hvor du som medarbejder i høj grad selv kan være med til at præge dine kommende arbejdsopgaver.
 
Vi tilbyder

  • en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på faglig udvikling af såvel den enkelte medarbejder som det samlede team.
  • en dynamisk arbejdsplads, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og humor, samt at fællesskabet fungerer både fagligt og socialt.
  • en arbejdsplads, hvor du i høj grad kan være med til at præge dit eget arbejde.
  • løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
 
Vi forventer, at du
  • har kendskab til kvantitative metoder og forskningsdesign inden for sundhedsområdet.
  • har kendskab til MTV og erfaring med systematisk litteraturgennemgang.
  • har erfaring med projektudarbejdelse og -ansøgning.
  • vil være aktiv i såvel nationale som internationale netværk.
  • er nysgerrig og tager initiativ til at udvikle nye opgaver, når du ser et behov for det.
  • trives i tværfagligt samarbejde, er engageret, netværksorienteret og udadvendt.
  • vil være med til aktivt at skabe dit eget job.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
 
Programleder Lotte Groth Jensen
Tlf.nr.: 78 41 43 56 / 61 78 15 90
 
Forskningsleder Camilla Palmhøj Nielsen
Tlf.nr.: 78 41 43 52 / 21 62 12 38
 

Ansøgningsfrist: 2. maj 2018
Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter samtaler
 
Webadresse: www.defactum.dk
 
Region Midtjylland, og hermed DEFACTUM, har indgået en samarbejdsaftale med Health, Aarhus Universitet på folkesundhedsområdet. Aftalen betyder, at DEFACTUM har et tæt samarbejde med Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, om at bidrage til skabelse af sammenhæng mellem praksis, forskning, uddannelse og det politisk-administrative niveau til gavn for folkesundheden. Aftalen betyder, at Institut for Folkesundhed har det forskningsfaglige ansvar for al folkesundhedsforskning i regionalt regi. Aftalen åbner mulighed for, at DEFACTUMs medarbejdere, der kan bidrage til forskningsbaseret undervisning på folkesundhedsområdet, kan tilknyttes instituttet. Tilknytningen, der kan være i form af honoraransættelse eller i form af delestilling, afhænger dog af, at der er ressourcer, og om ansøger kan bedømmes kvalificeret efter det universitære, faglige bedømmelsessystem.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her