Forsker til nyt Forebyggelseslaboratorium


Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (beliggende på Frederiksberg Hospital) søger en erfaren forsker til et helt nyt initiativ på forebyggelsesområdet, ”Det sektorfrie forebyggelseslaboratorium”. Forebyggelseslaboratoriet udspringer af Danske Regioners udspil ’SUNDHED FOR LIVET – Forebyggelse er en nødvendig investering’ fra april 2017. Målet er, at laboratoriet med afsæt i forskning og afprøvning af nye innovative indsatser og metoder skal producere ny viden. Denne viden skal bidrage til at skabe et bedre grundlag for at prioritere nye typer af forebyggelsesindsatser med dokumenteret effekt. Hvilke indsatser der skal testes, implementeringen af disse samt evalueringen af indsatserne vil ske igennem et aktivt partnerskab bestående af forskellige aktører inkl. offentlige myndigheder, NGO’er, erhvervslivet og borgere.

Vi søger en forsker, som har lyst at være en af de drivende kræfter i etableringen og udviklingen af Forebyggelseslaboratoriet. Herunder skal du være med til at involvere de forskellige aktører i nye partnerskaber, facilitetere udviklingen af innovative, tværgående indsatser og samtidig sikre en høj videnskabelig kvalitet i evalueringen af indsatserne. Du vil indgå i et tværfagligt projektteam med personer, som har bred faglig ekspertise indenfor forebyggelse og sundhedsfremme.

CKFF har et aktivt forskningsmiljø inden for områderne sundhedsfremme og forebyggelse samt befolkningsbaseret og klinisk epidemiologi. Vi er godt 80 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Forebyggelseslaboratoriet er forankret i Sektionen for Sundhedsfremme og Forebyggelse. I sektionen har vi forskningsprojekter, hvor vi analyserer lokalområdets betydning for sundhed og sygelighed, interventions- og implementeringsforskning med fokus på strukturel forebyggelse og komplekse interventioner, udvikling af metoder til monitorering af borgere med kroniske sygdomme inkl. deres forbrug af sundhedsydelser, samt udvikling af populationsbaserede evalueringsprogrammer for forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Derudover udarbejder Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse sundhedsprofiler for Region Hovedstaden.


Dine kvalifikationer:
Vi lægger vægt på, at du har:
En ph.d.-grad inden for sundheds- eller samfundsvidenskab
Erfaring med interventionsforskning
Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
Gode samarbejdsevner – evt. erfaring med partnerskaber og facilitering af disse
Lyst til både at arbejde selvstændigt og som en del af et tværfagligt team
Sans for kommunikation med forskelligartede aktører, både mundtligt og skriftligt

Vi kan tilbyde:
Høj faglighed
En dynamisk, tværfaglig projekt- og forskningsgruppe
Stor kontaktflade til både kommunale, regionale og nationale samarbejdspartnere
Gode muligheder for medindflydelse på dine arbejdsopgaver
Engagerede kollegaer, der lægger vægt på at vise tillid, støtte, supplere og respektere hinandens faglighed

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en 2-årig projektansættelse. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem Region Hovedstaden og relevant faglig organisation. Ansættelse pr. 1. juli 2018 eller efter aftale.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningsleder, Ulla Toft, e-mail: ulla.toft@regionh.dk eller på telefon: 38 16 31 00

Ansættelsesprocedure
Ansøgningsfristen er den 1. maj 2018 kl. 23.59. Der planlægges ansættelsessamtaler d. 8. og 9. maj. Ansøgning og CV bedes sendt online via linket herunder.



Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Forsker til nyt Forebyggelseslaboratorium

Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

København
Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (beliggende på Frederiksberg Hospital) søger en erfaren forsker til et helt nyt initiativ på forebyggelsesområdet, Det sektorfrie forebyggelseslaboratorium . F...
Indrykket:5. april 2018
Udløbsdato:1. maj 2018