Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forskningsansvarlig overlæge i intern medicin

Er du til kliniknær forskning? Så er chancen her for at kombinere klinik med ansvar for forskningen i Medicinske Sygdomme! Stillingen skal besættes snarest efter aftale.  
  
Om Sygehus Lillebælt   
 
Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus med tre skarpe profiler:   
Kolding Sygehus er et topmoderne akutsygehus med ekspertise til alle patienter - døgnet rundt.   
Vejle Sygehus er kræft- og specialistsygehuset. 
Middelfart Sygehus er fælles indgang for alle regionale rygpatienter.   
Læs mere om Sygehus Lillebælt her  https://www.sygehuslillebaelt.dk/wm223295
  
Om Medicinske Sygdomme  
 
Medicinske Sygdomme har ca. 64 stationære senge samt et observationsafsnit med to sengepladser under opbygning. Desuden er sygehusets daghospital - som benyttes af alle afdelinger på sygehuset - ledelsesmæssigt underlagt Medicinske Sygdomme. Der er specialambulatorier og speciallæger i følgende specialer: 
 
Generel intern medicin 
Infektionsmedicin 
Nefrologi 
Geriatri 
Endokrinologi 
Reumatologi 
Gastroenterologi 
Lungemedicin (i samarbejde med Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus) 
 
Afdelingen har uddannelseslæger på alle niveauer: Prægraduat, KBU, introduktionsstillinger og hoveduddannelse i følgende specialer: Geriatri, infektionsmedicin, nefrologi og endokrinologi. Desuden deltager afdelingen i uddannelse af praktiserende læger - og uddannelse er generelt højt prioriteret. 
 
I alt har afdelingen cirka 30 speciallæger og 40 uddannelseslæger på forskelligt niveau. 
  
Den gode tone, åbent sind og respektfuldt samarbejde med patienter og pårørende, kolleger, øvrige faggrupper og sygehusets øvrige afdelinger er højt prioriteret og en forudsætning for ansættelse i afdelingen.

 
Læs mere om afdelingen her  https://www.sygehuslillebaelt.dk/wm223166
 
Om forskningen i Medicinske Sygdomme 
 
Forskningsenheden er organiseret under og ledelsesmæssigt underlagt Medicinske Sygdomme. Der er tæt samarbejde med Hjertemedicinsk Afdeling. 
 
Enheden har tre fastansatte sygeplejersker og aktuelt pågår ca. 10 studier i enheden.  
 
Forskningen omfatter aktuelt både nefrologiske, endokrinologiske og lungemedicinske projekter. 
 
Afdelingens styrke er tværfaglighed og let tilgængelighed til de intern medicinske specialer, hvilket også ses som en styrke i forskningsøjemed i afdelingen. 
 
Afdelingen har en vision om at styrke forskningsenheden og som en del at denne vision er der for nyligt ansat endnu en forskningssygeplejerske. 
 
Vi forventer   
At du altid sætter patienten først - også i en travl dagligdag.   
At du er speciallæge i et intern medicinsk speciale. 
At du har dokumenteret forskningserfaring og uddannelse, eksempelvis phd. eller disputats. 
At du har drive og kan iværksætte og få finansieret forskningsprojekter. 
At du har god organisatorisk sans. 
At du har visioner for udviklingen af forskningen i afdelingen og du ser tværfaglighed som en styrke i denne sammenhæng. 
At du byder dig til, når dagligdagen er presset. 
At du er god til at skabe fagligt flow i både ambulatorium, sengeafsnit og Akutafdelingen.  
At du deltager aktivt i den daglige, kliniske vejledning af yngre kolleger.   
At du deltager positivt i den kliniske implementering af forbedringsarbejde.   
At du altid holder den gode tone i hverdagen – både overfor patienter, pårørende og kolleger. 
 
Om din arbejdsfunktion 
 
Ud over daglig klinisk funktion på lige fod med øvrige speciallæger, vil du få ansvaret for at videreudvikle forskningsenheden sammen med afdelingens øvrige forskningsinteresserede læger og forskningssygeplejersker i forskningsgruppen. Der vil være høj grad af indflydelse på udviklingen i forskningsenheden. 
 
Du bliver bindeleddet til afdelingsledelsen i forskningsøjemed. 
 
Vi tilbyder 
 
En stilling i en spændende, kompleks og dynamisk afdeling, hvor patienten er i fokus, hvor den faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt, hvor tværfaglighed og teamtanke har særligt fokus, hvor gode samarbejdsrelationer internt og eksternt vægtes højt, hvor medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence og hvor kulturen er præget af tillid, respekt og humor.   

Afdelingen prioriterer efteruddannelse samt kursus og kongresdeltagelse. 
 
Som forskningsansvarlig overlæge bliver der i arbejdsplanen afsat passende tid til denne funktion hver uge efter nærmere aftale. 
 
For den rigtige kandidat er der blandt andet mulighed for deltagelse i Sygehus Lillebælts KarriereBoostprogram
  
 https://www.sygehuslillebaelt.dk/wm477948
 
Om jobansøgningen og samtalen
 
Ansøgning og CV bedes struktureret efter de 7 lægeroller
https://www.sst.dk/da/nyheder/2013/laegers-syv-roller
 
Der afholdes altid samtale, hvor afdelingsledelsen og nærmeste samarbejdspartnere deltager. Samtalen tager udgangspunkt i ansøgningen og kort case der udleveres lige inden samtalen. 
Der indhentes altid reference efterfølgende efter nærmere aftale. 
 
Løn og ansættelsesvilkår 
 
Sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Lægeforeningen til enhver tid gældende overenskomst.   
  
Yderligere oplysninger  
 
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Poul Henning Madsen, telefon 76 36 21 62, e-mail: poul.henning.madsen@rsyd.dk   
   
Samtaler afholdes 2. marts 2018   


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her