Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forskningsassistent til til iCARE projektet

Psykiatrisk Center København, Forskningsenheden søger en forskningsassistent til iCARE projektet, 37 timer om ugen. Tidsbegrænset stilling i 1 år.  
 
Forskningsassistent søges til at varetage brugerinvolverende kvalitativ forskning i et nyt forskningsprojekt, iCare projektet. Projektet udgår fra Psykiatrisk Center København, Forskningsenheden, beliggende på Gentofte Hospital. Projektets formål er at udvikle og teste psykoedukative ressourcer til forældre og andre pårørende til personer med selvmordsadfærd. Projektet omfatter tre delstudier: 1) et registerstudie, 2) en bruger-involverende kvalitativ undersøgelse og 3) et lodtrækningsstudie. 
 
Forskningsassistentens opgaver vil blive knyttet til delprojekt 2, hvis formål er at inddrage brugere i udviklingen af iCare’s psykoedukative ressourcer bestående af tematisk organiserede videoklip fra kvalitative interview og udviklingen af en avatar. 
 
Opgaverne vil omfatte samarbejde med bruger-repræsentanter om at gennemføre videofilmede semi-strukturerede interview med pårørende og at analysere disse tematisk. Resultatet af undersøgelsen skal publiceres i form af online videoklip, der vil fungere som en ressource for pårørende, og i form af en publikation i et videnskabeligt tidsskrift. 
 
Vi forventer, at du 

  • Har en faglig sundhedsuddannelse på kandidatniveau, f.eks. cand.cur., cand.med., cand.psych. eller cand.scient.san. 
  • Har indsigt i psykiatrisk praksis og forskning 
  • Har erfaringer med selvstændigt at gennemføre og publicere kvalitative analyser 
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsfærdigheder. 
 
Der påregnes en moderat rejseaktivitet i alle danske regioner for at indsamle data. 
 
Vi tilbyder en spændende og fleksibel arbejdsplads i et internationalt velanset forskningsmiljø med mange kollegaer af forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi er i øjeblikket omkring 60 ansatte seniorforskere, ph.d.-studerende, læger, projektsygeplejersker, forskningsårs-studerende m.m. 
 
Løn og ansættelsesforhold
 
Arbejdstiden er 37 timer/uge med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse. 
Stillingen er tidsbegrænset til 1 års varighed. Løn efter anciennitet og kvalifikationer. Ansættelse forventes påbegyndt medio 2018. 
Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger. 
 
Ansøgningsfrist 16. februar 2018. 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 11. 
 
Yderligere oplysninger fås hos: Niels Buus (email: niels.buus@sydney.edu.au) 
 
Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, samt kopi af eksamensbevis og evt. andre kvalifikationer sendes elektronisk. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her