Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forskningsmedarbejder til et 2 årigt projekt på Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling, SUH Roskilde.

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital søger en forskningsmedarbejder til at bistå daglig dataindsamling og databehandling i et implementeringsprojekt omhandlende patientrapporterede oplysninger (PRO) hos patienter diagnosticeret med brystkræft. Formålet med projektet er, at introducere PRO til afdelingens personale samt patienter og skabe viden til videre implementering af PRO.

Om afdelingen

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling er under rivende udvikling for at skabe et Brystkirurgisk Center, der inkluderer samlede muligheder for alle aspekter af brystkræftbehandlingen, dvs. patientens behandling fra diagnosetidspunkt til færdigbehandling og evt. brystrekonstruktion. Afdelingen har regionsfunktion for plastikkirurgi og varetager al brystkirurgi i Region Sjælland.

De grundlæggende mål for afdelingen er at:

  • Tilbyde behandling og pleje på et evidensbaseret og højt fagligt niveau
  • Til stadighed være udviklende til gavn for patienterne og personalet
  • Være en universitetsafdeling med et godt arbejdsmiljø og fokus på fællesskab og tværfaglighed
  • Arbejde med en personcentreret tilgang til praksis som etableres gennem pleje- og behandlingsmæssige relationer mellem alle sundhedsprofessionelle, patienter/borgere og pårørende. Personcentreret pleje og behandling understøttes af værdier som: gensidig respekt og forståelse, respekt for det enkelte individ og rettigheden til selv- og medbestemmelse.

Stillingen

Som forskningsmedarbejder bliver du tilknyttet afdelingens tværfaglige forskningsenhed og skal i samarbejde med afdelingens sygeplejefaglige forsker/projektleder stå for den daglige drift på implementeringsprojektet ”BREAST-Q i forløb hos patienter diagnosticeret med brystkræft”.

Dine selvstændige opgave bliver at:

  • Hjælpe patienter med at besvare PRO-spørgeskemaer elektronisk og være opsøgende ved behov for udfyldelse ved fremmøde i ambulatoriet

  • Transskribere forskningsinterviews

  • Ansvar for projekttelefonen hvor patienter kan få hjælp til PRO

  • Opbygge en forskningsdatabase over PRO

  • Kvantitativt opgøre resultaterne fra 1 års PRO data og eventuelt afrapportere disse i en videnskabelig publikation

Og i samarbejde med projektlederen at:

  • Assistere til undervisning for afdelingens personale om PRO

  • Udvikle undervisningsmateriale til afdelingens personale

  • Assistere i udarbejdelsen af videnskabelige artikler

  • Sørge for øvrige opgaver i forbindelse med projektets fremdrift samt andre forefaldende opgaver i forskningsenheden

Din profil

  • Du har en kandidatuddannelse inden for en relevant disciplin – fx Kandidat i sygepleje, sundhedsfaglig kandidat eller (folke)sundhedsvidenskab
  • Du har kendskab til og/eller erfaring med anvendelsesorienteret forskning
  • Du har erfaring med digital facilitering, herunder brug af Sundhedsplatformen og Excel
  • Du har kendskab til forskningsprojekter, herunder rekruttering af deltagere samt brugerinvolvering
  • Du har kendskab til kvalitative og kvantitative forskningsmetoder
  • Du har faglig og menneskelig modenhed og kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde i en tværfaglig gruppe, hvor en positiv indstilling er afgørende
  • Du kan og vil samarbejde med patienter og pårørende ifm. Projektet
  • Du mestrer til fulde dansk og engelsk i tale og skrift

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er tidsbegrænset til to år med start 1. marts 2021. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende regional overenskomst.

Ansøgning

Din motiverede ansøgning, på dansk skal indeholde: Kort motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side), CV, evt. publikationsliste, dokumentation for kvalifikationer og uddannelser. Ansøgningsfrist den 15.01.2021 og vi holder samtaler den 20.01.2021

Kontakt

Yderligere information fås i dagtimerne hos projektleder Stine Thestrup Hansen tlf. 47 32 37 22 eller ledende oversygeplejerske Karen Marie Ledertoug tlf. 47 32 37 02.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.