Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forskningssekretær til Psykiatrisk Center København

Vi søger en forskningssekretær til en delt stilling hos to kliniske professorer i forskningsenheden på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, der er en del af Region Hovedstadens Psykiatri.

Om professorerne

Anders Fink-Jensen er professor i Klinisk Neuropsykiatri og leder af Neuropsykiatrisk Laboratorium samt en klinisk forskningsgruppe. Laboratoriet og den kliniske gruppe består af seniorforskere, ph.d.-studerende og forskningsassistenter, som forsker i neuropsykiatri, hvilket bl.a. omfatter årsager til og forebyggelse af psykiske lidelser som skizofreni, psykose og misbrug. Der er særligt fokus på at udrede de tilgrundliggende neurobiologiske mekanismer ved psykiatriske sygdomme og mekanismerne bag den medikamentelle behandling af disse.

Kamilla Miskowiak er professor i Kognitiv Neuropsykiatri og leder af NEAD (Neurocognition and Emotion in Affective Disorders) Gruppen på CADIC, Rigshospitalet. NEAD Gruppen består af 2 ph.d.-studerende, 3 postdocs, 1 forskningssygeplejerske, 1 skolarstipendiat studerende og 20 forskningsassistenter (psykologi- og medicinstuderende). Gruppen forsker i depression og bipolar lidelse (mani og depression) og har til formål, at afdække biomarkører for disse affektive lidelser, at udvikle nye biologiske og psykologiske behandlinger for hukommelses- og koncentrationsbesvær ved lidelserne samt afdække de neuropsykologiske og hjernemæssige mekanismer for eksisterende og ny behandling.

Din hverdag hos os

Som forskningssekretær/PA bliver du en del af en faglig stærk enhed, hvor du skal hjælpe med administrativ bistand til at understøtte professorernes arbejde med klinisk forskning.

Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og kan bl.a. inkludere:

  • opfølgning på forskningsprojekternes økonomi, herunder godkendelse af fakturaer i økonomisystem
  • bistand til processen med udfærdigelse af forskningsansøgninger
  • korrekturlæsning og opsætning af faglige rapporter, videnskabelige artikler mv.
  • registrering af forskningspublikationer
  • besvarelse af henvendelser fra patienter og samarbejdspartnere pr. telefon og mail samt kalenderstyring for professorerne
  • HR-opgaver i forskningsenheden (ferieregistrering, ansættelse og forlængelse af medarbejdere)
  • bistand til indkøb, bistand ved studerendes kliniske ophold og eksaminer
  • assistance med opsætning og afholdelse af kurser og udarbejdelse af undervisningsmateriale i forbindelse med disse.
Vores forventninger til dig

Du har en baggrund som lægesekretær/ HK-kontoruddannet med interesse for forskningsområderne og psykiatri. Du skal være servicemindet og må meget gerne have med erfaring med HR-opgaver, bevillingsadministration eller sekretariatsbetjening i øvrigt.
Du skal kunne lide at samarbejde på tværs af en stor organisation og med flere forskellige samarbejdspartnere. God formuleringsevne på dansk og engelsk, mundtlig såvel som skriftligt er nødvendigt for varetagelse af arbejdsopgaverne, og kendskab til SAP og PURE er en fordel, men ikke et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er på fuldtid svarende til 37 timer /uge.

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Anders Fink-Jensen på tel: 2275-5843 eller professor Kamilla Woznica Miskowiak på tel: 2277-1617

Søg stillingen senest 13. september 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.