Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forskningssygeplejerske søges til eliteforskningscenter

Center for Leverforskning, FLASH, søger pr. 1. november 2020 en forskningssygeplejerske. Stillingen er 2 årig og med 30 timer pr. uge, fortrinsvis på hverdage i dagstid, men arbejde uden for dagstid må påregnes lejlighedsvist.

Center for Leverforskning, FLASH har siden 2017 været eliteforskningscenter ved Region Syddanmark. FLASH er koordinator i H2020 projektet GALAXY samt partner i en række andre internationale konsortier og har i den sammenhæng et tæt samarbejde med flere nationale og internationale forskningsmiljøer

Vi holder til på Odense Universitetshospital under Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S. Vi er et ungt hold under ledelse af professor Aleksander Krag og består af et dedikeret hold af 18 forskere, en klinisk diætist samt teknisk-administrativt personale. Vi er en forskningsgruppe med et godt arbejdsmiljø, hvor det tværfaglige samarbejde prioriteres højt.

FLASH forsker i nye diagnostiske metoder og sammenhænge mellem leverskade og kost, tarmflora, alkohol, diabetes og fedme. FLASH har som mål, at vi i fremtiden kan tilbyde patienter med fedtlever en mere effektiv behandling og forbedrede overlevelsesmuligheder. Vi har aktuelt 7 store kliniske patientstudier kørende, der er planlagt til at køre i hvert fald fem år frem. Vi har en høj faglighed og sætter stor ære i at vores deltagere får en god oplevelse. Vores deltagere giver udtryk for, at de oplever tryghed og tilfredsstillelse ved at komme hos os.

Jobbet vil indebære mange forskellige opgaver inklusiv at assistere til leverbiopsi med efterfølgende observation af patienterne, FibroScanning (leverstivhedsmåling ved avanceret ultralyd), selvstændige patientbesøg, svar på blodprøver, rekrutteringsopgaver samt diverse praktiske opgaver. Der vil desuden være muligt at være med til at medudvikle nye opgaver og ansvarsområder efter interesse og behov.

Vi kan tilbyde dig:

  • Individuelt tilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram
  • God supervision
  • Kompetenceudvikling
  • Temadage, faste personalemøder, konferencer og sociale arrangementer
  • Deltagelse i Journal Club
  • Søde og hjælpsomme kollegaer med et stærkt sammenhold og et godt arbejdsmiljø, som vi er meget opmærksomme på at pleje.
  • At blive en del af et team, der har konstant fokus på og ønske om udvikling.
  • At blive en del af et team, der er stolte af at arbejde med leverforskning.
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse

Uddannelseskrav: Autorisation som sygeplejerske

Vi ønsker en sygeplejerske:

  • Der er imødekommende og nysgerrig
  • Der optræder professionelt i alle relationer
  • Der interesserer sig for forskning
  • Har gode samarbejdsevner, tager medansvar, er fleksibel og indgår i åben dialog
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig er rigtig god til at være en del af et tværfagligt team og er en holdspiller.
  • Der er motiveret, glad, loyal og har en positiv adfærd, der kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Er god til at planlægge og disponere egen tid, er effektiv, stabil og har en høj arbejdsmoral.
  • Tager medansvar i udviklingen af afdelingen og i egen faglig udvikling.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst (mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af Ny Løn).

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller besøge os, kan du kontakte Aleksander Krag på mobil 2140 9915.

Du finder yderligere information om FLASH - Center for Leverforskning på https://www.sdu.dk/da/flash

Ansøgningsfrist: 20. september 2020

Samtaler afholdes i uge 39

Vi glæder os til at modtage din ansøgning


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.