Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forstander med erfaring og visioner til Center for Demens - Lindehusene

Brænder du for demens? Hvis du har mod på at stå i spidsen for et nyere videnscenter, og du samtidig kan se dig selv som overordnet leder af flere driftsafdelinger, hvor der både bor og kommer borgere med demens, så er du måske vores nye forstander.

I Center for Demens - Lindehusene findes tilbud til borgere i alle faser af deres demenssygdom. Vi er specialiserede i tidlig indsats og yngre borgere med demens. Vi har tilbud til hjemmeboende borgere og deres pårørende i vores trænings- og rådgivningscenter samt i vores aktivitetshus. Og vi har plejeboliger til både yngre demente og demente med svær demens og/eller udadreagerende adfærd.

Samtidig er Lindehusene et videnscenter, hvor vi afprøver nye tilgange til demens, og hvor vi deler viden med andre aktører i og udenfor kommunen om, hvad der virker.

Vores medarbejdere er meget dedikerede til den personcentrerede omsorg for mennesker med demens. Medarbejderne synes, at vi er kommet langt, siden centeret blev etableret – og de vil gerne videre! For at udvikle centerets potentiale som fagligt fyrtårn optimalt, skal vi blive endnu skarpere på driften og på vores fælles ledelse, så vi kan prioritere vidensudvikling på tværs og få vores succeshistorier udover rampen.

Hvem er du, og hvad skal du lave
Jobbet som forstander omfatter altså både ansvaret for en stor driftsorganisation og for en ambitiøs vidensorganisation, og stillingen vil derfor kræve betydelige ledelseskompetencer og fokus på prioritering og uddelegering. Du vil få det overordnede ansvar for at sikre faglig kvalitet for borgerne, trivsel for medarbejderne og en sund økonomi. Du skal samarbejde med mange andre enheder både i og udenfor kommunen om at skabe en stærk og bæredygtig faglighed, som kan forplante sig lokalt og også gerne nationalt.

Det er derfor essentielt, at du har en sundhedsfaglig grunduddannelse, en lederuddannelse og ledererfaring samt viden om demensområdet.

Herudover forventer vi, at du

  • behersker den svære balancekunst mellem drift og udvikling
  • tidligere har opnået gode resultater ved at lede gennem ledere
  • har en anerkendende tilgang og samtidig er handlekraftig og vedholdende

Det praktiske
Center For Demens - Lindehusene blev etableret i januar 2019 og har til huse i nyistandsatte bygninger i den grønne oase De Gamles By på Nørrebro. Vi omfatter et center til træning og rådgivning, et aktivitetscenter for yngre med demens og to plejeafdelinger til hhv. yngre og ældre demente i to huse, der ligger tæt på hinanden. I plejeafdelingerne har vi boliger til i alt 59 beboere. Center For Demens - Lindehusene har i alt ca. 80 ansatte.

Se mere om os på https://demens.kk.dk/ og https://boligertilaeldre.kk.dk/lindehusene.

Du finder en fyldestgørende jobprofil her.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse den 1. december eller snarest muligt.

Flere oplysninger fås ved henvendelse til områdechef Jette Bolding på 2722 7755.

Søg via nedenstående link senest søndag den  18. oktober 2020
VI afholder førstesamtale den 20. oktober og andensamtale den 26. oktober.
Et eksternt rekrutteringsfirma foretager test mellem de to samtaler.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper, har du derudover fra 1. september 2020 ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om os på vores-hverdag.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.