Forstfuldmægtig til Naturstyrelsen

Naturstyrelsen Sønderjylland søger naturfaglig kandidat eller lignende til løsning af en bred vifte af opgaver inden for skov- og naturforvaltning. Du skal være god til at skabe økonomisk overblik og samtidig have god forståelse for naturforvaltning generelt. Stillingen som forstfuldmægtig giver dig mulighed for at få kendskab til mange typer opgaver og en god vekselvirkning mellem teori og praksis. Er du mere erfaren vil du hurtigt kunne få selvstændigt ansvar for en række opgaver og projekter. Vi tilbyder en alsidig stilling med gode muligheder for at kombinere administration og praktik.

Opgaver og organisering
Naturstyrelsen Sønderjylland forvalter 10.500 ha skov- og naturarealer i den østlige del af Sønderjylland. Arealerne spænder fra næringsfattige plantager og hedearealer til løvskov på fed jord. Hovedparten af de 7500 ha skovbevoksede arealer drives efter principperne om naturnær skovdrift, men flere arealer er udpeget til at overgå til biodiversitetsskov. Enheden er involveret i flere LIFE-projekter samt et skovrejsningsprojekt på Nordals, som er i god gænge. Enhedskontoret er placeret i Gråsten og det vil være her, du får din daglige arbejdsplads. Du vil komme til at indgå i en lang række samarbejder både internt og eksternt i forbindelse med opgaveløsningen. I udvalgte situationer skal du kunne fungere som stedfortræder for skovrideren.

Dine hovedopgaver vil blive sammenstilling af driftsbudgettet, opfølgning på regnskab og budget, ligesom du vil stifte bekendtskab med en bred vifte af opgaver inden for ejendoms- og naturforvaltning. Planlægning og opfølgning på møder samt andre administrative rutiner vil du skulle løfte i samarbejde med enhedens administrative personale. Desuden lægger vi vægt på, at du på sigt indgår i enhedens projektgenerering og -styring.

Kernekompetencer
Vi ser gerne, at du har erfaring med økonomi og økonomistyring, da budget og økonomiopfølgning vil blive en af hovedopgaverne. Samtidig forventes du at kunne være med til at tegne enheden i en række sammenhænge, som kræver samarbejde både internt og eksternt. Det kan f.eks. være i forbindelse med forskellige projekter eller enhedens brugerråd. Du skal således have bred forståelse for skov- og naturforvaltning, for de politiske aspekter i forvaltningen og for offentlig forvaltning generelt. Du skal kunne strukturere dine opgaver, så både de administrative rutiner og de mere udviklingsprægede opgaver følges helt i mål. Du skal sammen med rutinerede kolleger kunne håndtere ejendomsadministration f.eks. sager om naboskel, vejadgang eller ulovlig beplantning.

Du må meget gerne have erfaring med projektgenerering og –styring, da det i et vist omfang blive en del at dine opgaver.

Din profil
Vores forventninger til dig:

  • Du har relevant uddannelsesmæssig baggrund f.eks. som forstkandidat eller anden naturvidenskabelig uddannelse med kompetencer i økonomistyring
  • Du har en generel interesse for og viden om naturforvaltning
  • Du kan organisere og udføre opgaver selvstændigt
  • Du har evner til at analysere og tolke såvel opgaver som situationer
  • Du har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Du formår at præsentere opgaver og resultater, så du får andre med i opgaveløsningen
  • Du er god til at støtte og samarbejde med kolleger

Vi tilbyder
Ansættelse i en stor organisation med gode udviklingsmuligheder, en uformel tone og højt til loftet. Spændende, alsidige arbejdsopgaver og samarbejde med dygtige og engagerede kolleger. Gode muligheder for at tilpasse opgaveporteføljen efter dine kompetencer og til dels interesser. Fine avancementsmuligheder.

Naturstyrelsen kan tilbyde, at du kan leje et hus i forbindelse med ansættelsen.

Ansættelsestidspunkt
Vi ser gerne, at du kan tiltræde stillingen den 1. september 2020 eller snarest derefter. Det forventes, at der afholdes samtaler torsdag den 6. august 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomst).

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner.

Dit tjenestested bliver ved ansættelsen Naturstyrelsen Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten.

Det forventes, at du har kørekort til personbil.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Inge Gillesberg, tlf. 4033 9995.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest fredag den 31. juli 2020.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.