Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forsyningstilsynet søger 2 kontorchefer

Vil du gøre en forskel og være med til at bidrage til en velfungerende energisektor? Er du fagligt stærk, og har du erfaring med eller lyst til ledelse? Så har du nu muligheden for at blive en del af ledelsen af en dynamisk organisation med alsidige opgaver og gode kollegaer.

Forsyningstilsynet søger 2 kontorchefer.

KONTORCHEF TIL TERI

Vi søger en faglig stærk chef til Center for transmission, engrosmarked, REMIT og internationale forhold (TERI). I centret beskæftiger vi os med det europæiske energisamarbejde på el- og gas-markederne, særligt godkendelse af markedsdesign og markedsovervågning og spørgsmål om adgangen til transmissionsnet på tværs af grænserne. Desuden varetager centret opgaver med forebyggelse og håndhævelse af EU-reglerne om markedsmisbrug (REMIT). Centret beskæftiger sig også med Power-to-Gas (PtX), hydrogen og sektorkobling.

Du leder centrets p.t. 19 medarbejdere, der hovedsagelig er jurister og økonomer, og du har ansvaret for at sikre høj arbejdsglæde og understøttelsen af en velfungerende energisektor.

Som chef for centeret indebærer dine opgaver bl.a.:

  • At sikre godt samarbejde og faglig udvikling
  • Sparring og kvalitetssikring for medarbejderne i centeret
  • Planlægning og styring af afgørelsessager
  • At sikre god dialog med branchen
  • Projektejer på tværgående projekter
  • Deltagelse i chefmøde med bidrag til den fortsatte udvikling af Forsyningstilsynet
Du refererer til direktøren for Forsyningstilsynet og indgår i chefgruppen. Du bliver en del af en ledelse, der tager fælles ansvar for at skabe en sammenhængende opgaveløsning på tværs af Forsyningstilsynet.

Du er fagligt stærk og har indsigt i energiområdet

Du har indsigt i energiområdet og gerne erfaring fra en offentlig eller energifaglig organisation. Erfaring med personaleledelse er en fordel – alternativt skal talentet for ledelse være tydeligt. Du har en akademisk, samfundsfaglig uddannelse, og det vil være en fordel med erfaring fra arbejde med international regulering.

Du skal have talent for ledelse og kunne forstærke et i forvejen godt arbejdsmiljø, sikre fremdrift og besidde solide faglige kvalifikationer. Derudover skal du være stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation samt have gode relationelle kompetencer, da du skal kunne indgå i frugtbar dialog og samspil med de relevante aktører på området.

Endvidere skal du have betydelig personlig gennemslagskraft og brænde for området.

ADMINISTRATIONSCHEF (KONTORCHEF) TIL STAB

Administrationschefen varetager den tværgående juridiske kvalitetssikring af Stabens opgaver. Derudover har Administrationschefen ansvar for intern og ekstern kommunikation, personale og HR samt økonomi. Staben består af 13 medarbejdere og er opdelt i tre teams.

Som chef for centeret indebærer dine opgaver bl.a.:

  • At sikre arbejdsglæde hos dine medarbejdere
  • At sikre godt samarbejde og faglig udvikling sammen med dine medarbejdere
  • Sparring og kvalitetssikring for medarbejderne i centeret
  • At sikre god dialog med øvrige centre i Forsyningstilsynet
  • Projektejer på tværgående projekter
  • Deltagelse i chefmøde med bidrag til den fortsatte udvikling af Forsyningstilsynet
Du refererer til direktøren for Forsyningstilsynet og indgår i chefgruppen. Du bliver en del af en ledelse, der tager fælles ansvar for at skabe en sammenhængende opgaveløsning på tværs af Forsyningstilsynet.

Du er fagligt stærk og har indsigt i energiområdet

Du har indsigt i energiområdet og gerne erfaring fra en offentlig eller energifaglig organisation. Du har erfaring med personaleledelse og relevant erfaring med økonomistyring og kommunikationsarbejde, ligesom du skal have god indsigt i personaleadministration og personalejura. Du har en akademisk, samfundsfaglig uddannelse med juridisk indhold. Erfaring fra en statslig institution er en fordel.

Du skal kunne forstærke et i forvejen godt arbejdsmiljø, sikre fremdrift og besidde solide faglige kvalifikationer. Derudover skal du være stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation samt have gode relationelle kompetencer, da du skal kunne indgå i frugtbar dialog og samspil med de relevante aktører på området.

Endvidere skal du have betydelig personlig gennemslagskraft og brænde for området.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelserne er på åremålsvilkår eller varigt, afhængig af kandidaten, og sker i henhold til "Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten" med indplacering i løngruppe 1.

Et socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling

I Forsyningstilsynet er vi ca. 125 engagerede medarbejdere, der skaber rammerne for en effektiv, sikker og innovativ energiforsyning. Vi holder til i nyindrettede lokaler i Frederiksværk.

Du bliver en del af en organisation med en flad struktur og et godt socialt miljø, hvor resultater, arbejdsglæde, faglig sparring og udvikling er i fokus. Miljøet er energisk og inspirerende med plads til læring og ambitioner, hvor du som medarbejder er med til at træffe vigtige beslutninger. Du vil i det daglige opleve frihed og fleksibilitet, som er med til at skabe en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Interesseret?

Har vi fanget din interesse, så tøv endelig ikke med at søge stillingen gennem linket her på siden. Du bedes venligst vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser for bachelor- og kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist: 29. april 2021. Der vil evt. indgå test i forløbet.

Vil du høre mere om stillingerne, så kontakt gerne direktør for Forsyningstilsynet, Carsten Smidt på tlf. 51710025 eller på casm@forsyningstilsynet.dk.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.