Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Frisk og erfaren pædagog til 19-årig kvinde

Er du uddannet pædagog? Har du erfaring med psykiske udviklingshandicap? Så har vi brug for dig.

Om kvinden
Den 19-årige kvinde bor i Helsingør sammen med sin familie. Hun har et psykisk udviklingshandicap og ikke-aldersvarende. Til dagligt går hun på STU, da hun har det bedst i vante rammer sammen med mennesker, hun kender og er tryg ved.

Du kommer med erfaring og en pædagogfaglig baggrund
Du er uddannet pædagog og har erfaring med psykiske udviklingshandicap, da kvinden er udfordret af sit handicap. Hun har svært ved at koordinere både fin- og grovmotorik. Hun har manglende kropsbevidsthed og kropskontrol. Ligeledes har hun svært ved at forstå informationer og signaler. Hun har heller ingen situationsfornemmelse og kan handle uhensigtsmæssigt.

Du støtter op om ADL-opgaver
Kvinden har svært ved at iværksætte og planlægge almindelige hverdagsopgaver. Det skal du støtte hende i. Hun er meget tryghedssøgende og kan blive angst og utryg ved nye mennesker. Hun fungerer bedst med de mennesker, hun kender godt, og har tillid til.

Kvinden har behov for, at du ledsager hende i aktiviteter, som hun har lyst til. Her har hun brug for, at du guider hende verbalt.

Arbejdstid
Du arbejder 15 timer om måneden. Det kan være dag, aften eller weekender. Dette planlægger du med familien.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Jens Passarge eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stilling


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.