Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fritids- og skolepædagog til Gødvadskolen

Fritids- og skolepædagog med koordinatorfunktion søges til Gødvadskolen. 
 
Hvis du brænder for den daglige praktiske, pædagogiske udvikling og samtidig har lyst til og flair for at indgå i løsningen omkring administrative opgaver i fritidsdelen, er denne stilling måske lige noget for dig. 
 
Gødvadskolen søger en ny medarbejder der har indlevelsesevne, humor og hjertet på rette sted og som er optaget af pædagogisk udvikling.  
 
Du er et positiv, engageret og glad menneske, der frem for alt ønsker, at være med til at sikre de bedste rammer og betingelser for hvert enkelt barns læring og udvikling i både undervisnings- og fritidsdel. 
Du skal besidde gode kommunikative egenskaber samt være god til at samarbejde med kollegaer, ledelse, forældre og børn.  
 
Om Jobbet 
Jobbet indebærer primært børnetid i SFOen, UUV og deltagelse i den fagfaglige undervisning som 2. voksen. Herudover indebærer stillingen en række koordinerende opgaver af mere administrativ karakter her i blandt: 
  • Udarbejdelse af dagsorden til personalemøde i samarbejde med ledelsen. 
  • Udarbejdelse af mødeskemaer, ferieplaner, vikardækning samt varetagelse af indkøb for SFOen i samarbejde med skolens sekretær. 
  • Endelig ønsker vi at ansætte en person, der kan være en god sparringspartner for ledelsen indenfor det fritidspædagogiske felt. 
Vi forventer, at du: 
  • er uddannet pædagog 
  • har stor erfaring som fritidspædagog og skolepædagog 
  • har et anerkendende menneskesyn, og tager naturligt dit pædagogiske afsæt i Silkeborg Kommunes mindset for social inklusion 
Om os 
Gødvadskolen har to spor fra 0.-6. klassetrin med knap 300 elever og 30 medarbejdere. 
 
GødvadSFO består af ca. 170 børn fra 0. til 3. klasse, fordelt på 2 afdelinger. 0. og 1.klassebørnene er fordelt på parcelhusene ved skolen. Børnene fra 2. og 3. klasse har hjemmebase i Fritidsgårdens stuehus under lidt "friere" og mere klublignende forhold. Her er dyr og et stor udendørsareal med mange forskellige aktiviteter. 
 
Gødvad er attraktivt placeret i skøn natur, men alligevel tæt på motorvejen. For os er mangfoldighed og en god blanding af arbejde og leg vigtige ledetråde i hverdagen.  
 
Vi tilbyder:  
  • en spændende arbejdsplads med særligt gode fysiske rammer inde som ude 
  • et godt samarbejdsklima 
  • engagerede og fleksible kollegaer 
  • teamsamarbejde, professionelle læringsfællesskaber 
  • et forpligtende fællesskab med nærvedlæggende skoler og SFOer 
  • et godt samarbejde med forældre og børn 
  • mulighed for medindflydelse og for at sætte pædagogisk præg børnenes hverdag 
  • fastlagt arbejdstid med fleksibilitet 
  • fast stilling på 30 timer om ugen 
Tiltrædelse 1. april 2018. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 
 
Yderligere information: 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogiskleder Rikke Bernstorff Happel på tlf. 26 39 86 77.  
 
Du er - efter aftale - velkommen til at besøge os.  
 
Ansøgningsfrist lørdag 17. februar 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 22. februar. 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 
 
Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev til Silkeborg Kommune, Organisation og Personale, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Husk at anføre job nr. 144467. 
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her