Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fritidscenter Bispebjerg Nord søger medarbejdere - 4 stillinger

I forbindelse med puljebevillinger for 2018 under sociale normeringer og forsøgsperiode med udvidet åbningstid, søger vi en række medarbejdere til midlertidige stillinger i Fritidscenter Bispebjerg Nord, der består af 4 fritidsklubber og 3 ungdomsklubber. Afhængigt af kommende økonomibeslutninger, kan der opstå mulighed for at nogle af stillingerne kan blive permanente, men i første omgang gælder ansættelserne fra snarest muligt, og til 31-12-2018. Gældende for alle stillinger, er at de som udgangspunkt har et timetal – men skulle du være i besiddelse af særlige kompetencer , som vi kan passe ind i vores fritidscenter, vil der være mulighed for en vis fleksibilitet i fastsættelsen af timetal.

Pædagog eller særligt kvalificeret medarbejder til Fritidsklubben Skrammellegepladsen – 28 timer ugentligt.

Skrammellegepladsen er vores mindste fritidsklub med ca. 50 børn. Du vil blive en del af et team på 3 medarbejdere, og med en lille medarbejdergruppe er det vigtigt at have en vis bredde i sine kompetencer, både i forhold til initiativ, faglighed og aktiviteter med børnene.  Du skal kunne igangsætte spændende aktiviteter, spille aktivt ind og støtte op om kollegaers aktiviteter, og i aktiviteterne skabe gode relationer med børnene. Energi, nærvær og konkrete aktivitetskompetencer, der fagligt giver dannelse, kompetencer og inkluderer børnene i fællesskabet er essentielt. Skrammellegepladsen har samarbejde med de andre klubber, men især med Emdrup Søgård Fritidsklub, som de ofte har fælles personalemøde og arrangementer med, og deler afdelingsleder med. Fysisk ligger de to klubber også tæt på hinanden.

Pædagog til Fritidsklubben TK, med særligt fokus på socialt udsatte børn. 32 timer ugentligt.

Du er uddannet pædagog, og har særlig kompetence eller interesse for at skabe aktiviteter, fællesskab og nye muligheder for den del af vores børn med de største udfordringer socialt. Du vil indgå på lige fod med dine kollegaer, i et team på 10 ansatte, og være en del af dagligdagens aktiviteter, men med særligt fokus på at styrke sociale kompetencer og inklusion i samarbejde med bl.a. forældre og skole,
og i samarbejde med kollegaer, deltage i netværksmøder og udarbejde handleplaner
for de af vores børn der har mest brug for vores indsats.

Gennemgående gadeplans- og ungdomsklubmedarbejder 32 timer ugentligt

Denne stilling består af to hovedopgaver. Gennemgående ungdomsklubmedarbejder i Ungdomsklubben i Kantorparken om eftermiddagen alle hverdage fra 15.00-18.00. Derudover opsøgende medarbejder (med kollega) efter 18.00. Præcis hvor meget og hvilke dage aftales mere præcist ved ansættelse. Som opsøgende medarbejder, vil det være din opgave at møde de unge i nærmiljøet, og forsøge at få skabt bro og mulighed for at de kan benytte vores Ungdomsklubber. Derudover vil du også have en koordinerende funktion for alle de medarbejdere der har opsøgende arbejde, og deltage i diverse møder i tværgående gadeplanssamarbejde i området/kommunen. Det vil være en fordel med en pædagoguddannelse, men især erfaring med at arbejde med unge, og/eller opsøgende arbejde.

E-sports medarbejder 15-30 timer ugentlig afhængig af konkrete aftaler.

Du har stor erfaring indenfor computerspil/esport, er selv kompetent inden for området, men allervigtigst har du evnen til at lære fra dig. Udover dine evner til at gøre børn/unge dygtigere til deres spil, skal du også kunne skabe en god stemning, og have styr på et computerrum med børn der bare spiller for sjov.  Du vil blive central for udviklingen af vores e-sports aktiviteter og arrangementer i klubberne,
hvor vi både håber at have en masse børn og unge der blot har et levende fællesskab om computerspillet, men også at skabe muligheder for dem der ønsker at danne teams og udvikle deres spil. I de klubber du skal være i, er der helt nye ens gamercomputere samlet i computercafeer til at gå i gang med. Arbejdstiden vil være placeret i eftermiddags og aftentimerne

For alle stillinger gælder det at de som udgangspunkt er tidsbegrænset til 31. dec 2018. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter BUPL´s overenskomst på området. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og der er 3 måneders prøvetid.

Ansøgning sendes til ansogningklub@gmail.com Ansøgningsfrist 23. februar kl. 12.00 – Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 26. og 27. februar – husk venligst at angive hvilke(n) stilling du søger på. hjemmeside http://www.NBS4.dk ;


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Ungdomsklubmedarbejder til Ungdomsklubben Store Krog i Fritidscenter Strand

Fritidscenter Amager Strand

Fritidscenter Strand er et Fritidscenter som praktiserer fritids- og ungdomsklubaktivitet på Amager fordelt på fem matrikler. (Det maritime ungdomshus Amager Strand, Københavns gokartbane, Fritidsklubben Kongovej, Fritidsklubben Marengovej og Ungdom...
Indrykket:8. maj 2018
Udløbsdato:28. maj 2018

Pædagogmedhjælpere til Strandparkskolen

Strandparkskolen

Er du en af vores nye kolleger? Da en del af vores dygtige pædagogmedhjælpere skal starte studie til efteråret, søger vi et pædagogmedhjælpere i faste stillinger fra den 1. august eller 1. september 2018. Vi søger også en pædagogisk assistent i fast...
Indrykket:9. maj 2018
Udløbsdato:1. juni 2018

Pædagogmedhjælper til morgenåbning på Fritidsinstitutionen ved Gerbrandskolen

Fritidsinstitutionen ved Gerbrandskolen

Er du en meget stabil og ansvarsbevidst person og er du i stand til at holde en rolig og samtidig behagelig stemning, så både børn og skiftende medarbejdere kan samle kræfter inden en lang skole arbejdsdag og samtidig sætte mindre kreative aktivitet...
Indrykket:9. maj 2018
Udløbsdato:23. maj 2018

Pædagogmedhjælper til Stjerneskuddet i Vanløse

Stjerneskuddet

Er du nærværende, i børnehøjde og god til at lege med børn? Stjerneskuddet på Vanløse Allé er en kommunal, integreret daginstitution med 68 børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt på to etager med vuggestuen i stueetagen og børnehaven på 1. sal. V...
Indrykket:11. maj 2018
Udløbsdato:25. maj 2018

Børnehuset Krummerne søger tre pædagogmedhjælpere

Krummerne

Børnehuset Krummerne søger tre pædagogmedhjælpere pr. 1. juni 2018. Børnehuset Krummerne er en integreret institution i Ryesgade på Nørrebro. Vi er normeret til tre vuggestuegrupper á 12 børn og to børnehavegrupper á 25 børn. Børnehaven er halvt udf...
Indrykket:11. maj 2018
Udløbsdato:25. maj 2018