Front-end udvikler med interesse for de nyeste trends og teknologier, søges til SaaS virksomhed i rivende udvikling

Front-end udvikler med interesse for de nyeste trends og teknologier, søges til SaaS virksomhed i rivende udvikling.

Tiden hvor man underskrev dokumenter med en gammeldags kuglepen er ovre. esignatur er en digital underskriftsløsning, der giver virksomheder mulighed for at indhente underskrifter på deres dokumenter ved hjælp af et eID (NemID, BankID eller lign.). Flere og flere virksomheder efterspørger digital underskrift, og vi bruger hver dag på at udvikle esignatur, så det kan blive verdens bedste digitale underskriftsløsning. Du har nu muligheden for at komme med på holdet og blive en del af rejsen.

 Som nyt medlem af esignaturs udviklingsafdeling, vil du komme til at arbejde sammen med både erfarne specialister og unge talenter. Vores agile projektmiljø giver dig mulighed for at udvikle dine evner og vokse sammen med virksomheden. Du vil derfor have stor indflydelse på både virksomhedens produkter og din egen arbejdsdag. Vigtigst af alt vil du blive en del af et stærkt ungt team bestående at dygtige og ambitiøse medarbejdere. Vi sætter en ære i at opnå resultater og have det sjovt imens. Vores kontor er placeret på Østerbro i København.

Vi benytter AngularJS og Electron til vores desktop applikation og Microsoft .NET platformen til vores back-end. Vi arbejder mod at ændre vores stack, hvilket betyder at du kan være med til at bestemme hvilke front-end kodesprog vi skal arbejde med.

Vi kan tilbyde dig:

·         Ansvar for nyudvikling og esignaturs visuelle identitet (CVI)

·         Spændende projekter, hvor du selv kan have medindflydelse på design

·         En udfordrende hverdag med en stejl læringskurve inden for både design og udvikling

·         Mulighed for at påvirke din egen hverdag og udvikling, samt progression i jobbet

·         Alsidig hverdag i en virksomhed i hastig vækst med internationale ambitioner

·         En god, sjov og til tider nørdet arbejdsplads med glade og ambitiøse kollegaer

 Hvad vi forventer af dig:

·         Du skal have flair for UX

·         Du skal have passion for front-end teknologier

·         Du skal kende til Electron frameworket og dets underliggende teknologier

·         Du skal have lyst til at hjælpe os med at flytte fra Electron over til teknologier, som du selv kan være med til at definere

·         Du skal arbejde i samspil med andre front-end udviklere samt back-end udviklere

Send din ansgning i dag!

Har du mod på at udfordre dig selv i den digitale verden og skabe markedets bedste brugeroplevelse? Så send straks din ansøgning til Morten Bondo på mbh@esignatur.dk. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og ansøgninger vil derfor blive gennemgået løbende.

Skulle du have spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Bondo på telefon +45 2244 5922.

Se mere på vores ansøgersite: https://esignatur.brandero.com


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her