Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fuldmægtig eller konsulent til Koncernstyring og Tilsyn i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

Brænder du for at arbejde med økonomistyring og ledelsesinformation? Hvis svaret er ja, så tilbyder vi et udfordrende og selvstændigt job i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement.

Lidt om alt det vi tilbyder
Du bliver en del af Koncernstyring og Tilsyn, som organisatorisk er placeret i departementets afdeling for Koncernstyring. I kontoret varetager vi en bred vifte af opgaver i relation til bl.a. koncernstyring, økonomi- og aktivitetsstyring, ledelsesinformation, statistik og analyser på integrations- og udlændingeområdet. Vi har en bred portefølje af udviklings-, drifts- og analyseopgaver.

Kontoret er bl.a. ansvarligt for udarbejdelsen af mål- og resultatplaner for ministeriets styrelser og har ligeledes ansvaret for departementets interne budget og regnskab. Kontoret er samtidig ansvarligt for udarbejdelsen af ledelsesinformation om sagsproduktion mv. i departementet og ledelsesinformation på HR-området for hele koncernen.

Vi søger en medarbejder, der har lyst til og flair for at arbejde med økonomi- og ressourcestyring, analyser og ledelsesinformation. Dine opgaver vil bl.a. omfatte budgetlægning og -opfølgning, herunder udarbejdelse af finanslovsforslag og udgiftsopfølgninger for departementet, udarbejdelse af ledelsesinformation, ministerbetjening og besvarelse af spørgsmål fra Folketinget mv.

Du vil blive en del af et fagligt stærkt team, der arbejder tæt på de politiske beslutninger.

Samarbejde omkring opgaverne både internt og eksternt vægtes højt, og du vil derfor kunne forvente at få en bred berøringsflade både internt i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern samt eksternt.

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med fokus på dialog, vidensdeling og faglighed. Selvom vi arbejder inden for stramme deadlines og høje kvalitetskrav, har vi en uformel omgangstone med plads til grin i den travle hverdag midt i det politiske maskinrum.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med fleksible arbejdstider. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv. Vi tager godt imod vores nye medarbejdere, som bl.a. vil komme igennem et introduktionsforløb.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant videregående uddannelse og interesse for at arbejde med statslig økonomistyring og ledelsesinformation. Din uddannelsesmæssige baggrund er f.eks. cand.polit., cand.scient.pol., cand.merc. eller tilsvarende. Du har gode it-kundskaber, herunder gode Excel-kundskaber og evt. erfaring med ledelsesrapporteringsværktøjer, som f.eks. Qlik og Power BI.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • er faglig og analytisk stærk
  • er god til at formulere dig klart og tydeligt både i skrift og tale
  • er struktureret, detaljeorienteret og proaktiv i din tilgang til opgaverne
  • trives i en travl hverdag fyldt med spændende udfordringer præget af den politiske dagsorden
  • er selvstændig og kan opbygge gode relationer blandt nærmeste kollegaer såvel som på tværs af koncernen
  • er opsøgende og deler viden


Yderligere information
Du kommer til at bidrage til vores to grundlæggende politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge integreres og tager del i samfundet? Vi er i dag 1.400 medarbejdere i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der dagligt arbejder med de spørgsmål.

Du ansættes som fuldmægtig eller konsulent i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Anette Görtz på telefonnummer 20 87 31 25 eller på e-mail agt@uim.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, CV, eksamensbevis og relevant dokumentation senest mandag den 23. november 2020, kl. 12.00.

De første samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.