Fuldmægtig eller specialkonsulent til HR-kontoret i Kirkeministeriet

Vil du arbejde tæt på de politiske beslutningsprocesser og være med til at sikre det faglige fundament for demokratiet? Trives du med stort ansvar og en høj grad af indflydelse på opgavevaretagelsen, og har du lyst til et arbejde tæt på ministeren, så er Kirkeministeriet det helt rigtige sted! 
 
Som ansat i Kirkeministeriet vil du blive en del af et hus med engagement og høj faglighed, hvor sparring og samarbejde med kollegaerne er i højsædet. Du vil få mulighed for løbende at beskæftige dig med nye og udfordrende opgaver – selvstændige såvel som teambaserede, og du vil få gode muligheder for at påvirke opgaverne og derigennem opnå både personlig og faglig udvikling. Du kommer til at deltage i processer fra idéstadiet til implementering og evaluering, og arbejde på tværs af husets fagområder. 
 
 
Dine arbejdsområder 
Folkekirken er en af Danmarks største arbejdspladser. Som ansat i Kirkeministeriets personalekontor håndterer du således opgaver rettet mod ca. 1.700 arbejdsgivere og ca. 10.000 ansatte i en lang række jobtyper, som dækker over alt fra ufaglærte til akademikere. Kirkeministeriet er en lille organisation med ca. 80 ansatte. 
Kirkeministeriets 3. kontor arbejder primært med løn- og ansættelsesforhold for folkekirkens ansatte, herunder bl.a. ansættelser og afskedigelser, uddannelse og arbejdsmiljø. Mange af opgaverne udføres i samarbejde med de folkekirkelige interesseorganisationer. 
 
Arbejdsområdet er afvekslende og rummer bl.a. udarbejdelse af retsregler, forhandling af og afgørelser i konkrete sager, ministerbetjening i bred forstand, pressekontakt samt gode muligheder for at forestå undervisnings- og foredragsopgaver. Der indgår også en del rådgivnings- og vejledningsopgaver i relation til de folkekirkelige myndigheder inden for kontorets arbejdsområde. 
 
Du skal have mod på at arbejde med selvstændig skriftlig sagsbehandling, forberedelse af og deltagelse i møder og forhandlinger med både interesseorganisationer, faglige organisationer og Finansministeriet v/Moderniseringsstyrelsen. Større udviklingsopgaver gennemføres i projekter, hvor der lægges vægt på samarbejde med og inddragelse af relevante interessenter. Der er i denne sammenhæng både selvstændigt projektarbejde og udvalgsbetjening. 
 
Du bliver en del af et hold på 16 fagligt stærke kolleger, som indgår i et tæt samarbejde, så vi sikrer vidensdeling, sammenhold og fælles ansvar. Du bliver således en del af et hold, som lægger stor vægt på at være der for hinanden, og som har en god og uformel omgangstone. 
 
Om dig 
Du har en juridisk uddannelse eller kvalifikationer på tilsvarende niveau. Desuden forventer vi, at du: 

  • behersker de juridiske værktøjer 
  • har en generel viden om personalejura og HR  
  • kan navigere i en politisk styret organisation med mange interessenter 
  • har et stort engagement og er motiveret 
  • er handlekraftig og initiativrig 
  • har en åben og lyttende tilgang 
  • trives med mange opgavetyper i en travl hverdag. 
 
Vi vil lægge vægt på din evne til at: 
  • sætte dig ind i sager, der kræver juridisk og politisk forståelse. 
  • formidle skriftligt og mundtligt. 
  • beherske it-værktøjer. 
  • arbejde selvstændigt og i team. 
 
Vi tilbyder dig 
Et spændende job med stort politisk fokus og godt læringsmæssigt indhold. Du kommer til at arbejde i et travlt, fagligt, godt socialt og udadvendt miljø, hvor vi lægger vægt på, at det er sjovt og motiverende at gå på arbejde. 
 
Kirkeministeriet løser primært opgaver, der relaterer sig til folkekirkens rammebetingelser, og koordinerer regeringens indsats for andre trossamfund. Du kan læse mere om ministeriets opgaver og organisation på www.km.dk.   
 
Løn og ansættelsesvilkår 
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikerne. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg. 
 
Yderligere oplysninger 
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til fra 3. kontor at kontakte HR-chef Lene Graakjær Lund på tlf.: 2444 2725 eller specialkonsulent Christa Hector Knudsen på tlf.: 3392 3959. 
 
Ansøgning, cv og uddannelsesdokumentation skal være modtaget i ministeriet senest den 4. marts 2018
 
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt uge 11 og 12.

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 
 
Hvis du ønsker at søge stillingen så klik her!: 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:25. januar 2018
Udløbsdato:22. februar 2018

Ambitiøse data- og analyseprofiler søges til undervisningsområdet

Styrelsen for It og Læring

Har du lyst til at være en del af udviklingen af data i undervisningssektoren og er du vild med at arbejde med data, tal og analyser? Så er et job som fuldmægtig i Center for Data og Analyse lige noget for dig. Hvem er vi? Styrelsen for It og Læring...
Indrykket:31. januar 2018
Udløbsdato:25. februar 2018

Forretningsudvikler til årsopgørelsen i den kommende Skattestyrelse

SKAT

Vil du hjælpe med at servicere 5 millioner skatteydere? Brænder du for udvikling og for at skabe gode processer? Så har du muligheden nu, hvor du sammen med dygtige kollegaer i vores lønmodtagerteam skal drive udviklingen af årsopgørelsen. Spændende...
Indrykket:1. februar 2018
Udløbsdato:21. februar 2018

To regulatoriske projektledere til godkendelse af lægemidler

Lægemiddelgodkendelse

Er du farmaceut og interesseret i at arbejde med godkendelse af lægemidler? Så er du måske vores nye kollega i Lægemiddelstyrelsens enhed for Lægemiddelgodkendelse. Vi søger to nye kollegaer til sektionen Regulatorisk projektledelse. Om os Lægemidde...
Indrykket:1. februar 2018
Udløbsdato:21. februar 2018

Økonomispecialister til Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet

København
Økonomispecialister til Udenrigsministeriet Har du en skarp pen og vil du være med til at styre Udenrigsministeriets økonomi og sikre grundlaget for udenrigs- og udviklingspolitikken, så er her chancen for at blive en del af en global og spændende o...
Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:4. marts 2018

AC-specialist til IT-arkitektur og forretningsmodellering

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

København
Er koblingen mellem forretning og IT-arkitektur din spidskompetence?Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbe...