Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fuldmægtig til økonomistyring og ledelsesinformation i Familieretshuset

Familieretshuset søger to ambitiøse fuldmægtige/specialkonsulenter til økonomistyring og ledelsesinformation i kontoret for Økonomi og Styring

Ønsker du at arbejde i krydsfeltet mellem politik, økonomi og departementsbetjening på et område, der har stor politisk bevågenhed? Brænder du for økonomistyring og analyse, og kan du formidle dine resultater, så det er let forståeligt for relevante interessenter? Så er du måske vores nye kollega i Økonomi og Styring.

Om stillingen:

Vores opgaveportefølje er bred, og vi løser alt fra departementsbetjening og ledelsesinformation til budgetopfølgninger og driftsanalyser. Opgaverne løser vi i tæt samarbejde med Familieretshusets andre fagkontorer, direktionen og departementet, og du vil derfor få en stor kontaktflade i hele Familieretshuset. 

I Familieretshuset har vi fokus på at udvikle vores ledelsesinformation med henblik på at forbedre vores datadrevne ledelse til at optimere planlægning og sagsproduktion. Dine opgaver vil centrere sig om økonomistyring, men du skal også bidrage til omsætningen af den løbende økonomiopfølgning til god ledelsesinformation. Der er således en god blanding af klassiske økonomistyringsopgaver inden for budgetlægning, budgetopfølgning, bidrag til finanslov og udgiftsopfølgning og gebyrfastlæggelse koblet med formidlingen heraf. Vi er ligeledes i gang med at ibrugtage en forecast model for vores produktion, kaldet Dimensioneringsmodellen. Der er et stort udviklingsperspektiv i stillingen i takt med, at vi arbejder mere omkring data, powerBi og data governance.  Vi søger derfor medarbejdere, der har lyst til at være med til både at drive udvikling og indgå i samspillet med fagkontorerne under den efterfølgende drift. Du skal trives med at analysere data på både ad hoc basis og med større tværgående projekter og analyser.

Om dig:

Konkret lægger vi vægt på, at du: 
  • har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau, fx, cand.polit., cand.oecon., cand.merc., cand.merc.aud., cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller tilsvarende.
  • er systematisk, grundig, talstærk og har erfaring med statslig økonomistyring og ledelsesinformation.
  • har stærke analytiske kompetencer og databehandlingskompetencer
  • er kompetent bruger af excel og måske også powerBi og/eller andre rapporteringsværktøjer
  • er detaljeorienteret og struktureret og kan bevare overblikket
  • er god til at skrive, overskue og forenkle det komplekse og god til at trække relevant information ud og præcisere det
  • har høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse
  • har gode evner til at samarbejde og forståelse for interessenthåndtering.

Om os:

Økonomi og Styring er et fagligt velfungerende kontor, der organisatorisk er placeret under Familieretshusets forretningsunderstøttelse. Vi arbejder bl.a. med drift og udvikling af ledelsesinformation af politisk og økonomisk karakter, ligesom det er os, der udarbejder og koordinerer større datadrevne analyser i Familieretshuset. Derfor spiller kontoret en central rolle i den daglige styring i Familieretshuset. Som ny medarbejder vil du blive mødt af et højt fagligt miljø og en uformel omgangstone, der præger hele huset.

Du vil blive en del af en faglig arbejdsplads, hvor vi er stolte af vores arbejde, og hvor vi hver dag forsøger at gøre en forskel for de borgere, vi er i berøring med.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jesper A. Jappe på tlf. 91334658 eller funktionsleder Solveig Svensen på tlf. 93599984.

Du kan læse mere om Familieretshuset på www.familieretshuset.dk

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesområdet er Social og Indenrigsministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Familieretshuset i København, dog kan der forekomme rejseaktivitet til vores andre afdelinger.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning 

Hvis du er interesseret i stillingen, sender du din ansøgning sammen med cv, eksamensbevis og anden relevant dokumentation elektronisk via knappen "Send ansøgning", senest den 24. august 2020.

Vi forventer at holde 1. samtale den 1. september 2020. evt. 2. samtale den 8. september 2020.

Der vil evt. blive  anvendt test i rekrutteringsforløbet.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.